13/8 2020

Yussuf P. og co. strøg i semifinale på sent mål

RB Leipzig er klar til Champions League semifinalen, efter de besejrede Atletico Madrid med 2-1 på en sen scoring af Tyler Adams.

RB Leipzig er klar til Champions League semifinalen, efter de besejrede Atletico Madrid med 2-1 på en sen scoring af Tyler Adams.

Champions League Slutspil

kvartfinale
FT

RBL

2 - 1

AMA

51'
1 0
Dani Olmo
Mål
71'
1 1
Joao Felix
Mål på straffe
88'
2 1
Tyler Adams
Mål

RB Leipzig havde anfører Yussuf Poulsen med fra start, da de torsdag aften spillede Champions League kvartfinale mod Atletico Madrid.

Her kunne vinderen se frem til at spille semifinale på tirsdag mod PSG.

RB Leipzig startede ikke overraskende med at være mest på bolden, hvilket også gav optræk til et par gode chancer, uden det blev rigtigt farligt.

I stedet kom Atletico til to gode chancer efter et kvarters spil.

Først satte Stefan Savic pandebrasken på et indlæg fra Renan Lodi, der dog ikke fik nok fart til at blive farlig.

Det havde Yannick Carrascos afslutning til gengæld få minutter senere, da han kanonerede den mod nærmeste stolpe fra kanten af feltet, men Peter Gulacsi diskede op med en flot parade i Leipzig-målet.

På det efterfølgende hjørnespark opsnappede Saul en løs bold, hvor efter han gik i græsset, hvilket fik spanierne til at appellere for straffe, men dommerens fløjte forblev tavs.

Ti minutter senere var der appeller for hånd på bolden i den anden ende, men også denne gang undlod kampens dommer at dømme straffespark.

Kort før pausen kom RB Leipzig til deres største chance før pausen, da Dayot Upamecano kom til en hovedstødschance helt ugeneret efter et hjørnespark. 

Den unge franske forsvarsspiller fik dog ikke placeret bolden yderligt og med nok fart til at udfordre Jan Oblak i målet.

Dermed gik de to hold til pause uden scoringer.

Det blev der ændret på kort inde i anden halvleg.

Efter et glimrende gennemspillet Leipzig-angreb endte bolden hos Marcel Sabitzer, der lagde bolden ind i panden på Dani Olmo, der stangede tyskerne foran med 1-0.

Det fik Diego Simeone til at sende Joao Felix på banen, og det gjorde han klogt i.

Den unge portugiser brød gennem det tyske forsvar midtvejs i halvlegen, hvor han blev nedlagt af Lukas Klostermann.

Det takserede kampens dommer til et straffespark, som Felix selv tog sig af.

Det gjorde han godt og sparkede bolden hårdt til venstre og bragte balance i regnskabet.

Det gav Atletico momentum, og det lignede spanierne ville snuppe føringen også.

Men i det 88. minut modtog Tyler Adams bolden på udenfor feltet. Han tog chancen og kunne se sin afslutning blive afrettet, så den snød Oblak og strøg i kassen til 2-1.

Det blev også slutresultatet på trods af et hårdt Atletico-pres til sidst. 

Dermed skal RB Leipzig spille deres første Champions League-semifinale, når de tirsdag møder PSG. 

Læs også

SLUT: Leipzig-Atletico minut for minut

44 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0