Allsvenskan
31/1 2023 07:48Yakob tror på Hausner-succes i Sverige: Har ingen svagheder
Kevin Yakob fortæller, at Sebastian Hausner nok skal komme til at klare det godt i Allsvenskan, efter han er skiftet til IFK Göteborg.
Kevin Yakob fortæller, at Sebastian Hausner nok skal komme til at klare det godt i Allsvenskan, efter han er skiftet til IFK Göteborg.
Sebastian Hausner er draget til Sverige.
Den unge danske er netop skiftet til svenske IFK Göteborg, som har købt ham i AGF.
Den svenske AGF-spiller Kevin Yakob fortæller, at Hausner nok skal blive en succes i Sverige, og de to har også snakket sammen, inden skiftet gik igennem.
- Han er en meget god gubbe. Jeg har ikke spillet så meget med ham på banen, men vi har trænet sammen en masse.
- Jeg tror, det bliver en god spiller for Göteborg. Han er en all-round-spiller, og han har ingen tydelige svagheder.
- Vi snakkede sammen, inden han skiftede. Han havde nogle spørgsmål, om hvordan det er, så han kunne få et bedre billede af, hvad han skulle forvente.
- Jeg forsøgte at give ham så godt et billede som muligt, og jeg sagde, det er et godt skridt for ham, fortæller Kevin Yakob til svenske Fotbollskanalen.
Kevin Yakob har selv en fortid i IFK Göteborg, og det er faktisk der, AGF hentede ham i sommer.
Som bold.dk kunne fortælle, så har Sebastian Hausner fået en firårig kontrakt i IFK Göteborg.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar