6/8 2020

Wolves vandt snævert efter målmandsfejl

Wolverhampton sikrede sig en 1-0-sejr efter en fejl af Olympiakos' målmand og avancerer til kvartfinalerne i Europa Leauge.

Wolverhampton sikrede sig en 1-0-sejr efter en fejl af Olympiakos' målmand og avancerer til kvartfinalerne i Europa Leauge.

Europa League Slutspil

1/8-finale
FT

WOL

1 - 0

OLY

9'
1 0
Raul Jiménez
Mål på straffe

Olympiakos og Wolverhampton mødtes torsdag i Europa League i en duel om at komme i kvartfinalen i turneringen og møde Sevilla.

Wolverhampton havde et 1-1-resultat med fra første opgør på udebane mod Olympiakos, og derfor var det grækerne, der var tvunget til at vinde eller spille uafgjort med scoringer til begge hold.

Efter syv minutters spil modtog Olympiakos-keeper Bobby Allain bolden i feltet. Han tog et lidt for langt træk og nedlagde Daniel Podence, der havde opsnappet det lange træk.

Dommeren dømte straffespark, og det omsatte Raul Jimenez sikkert for Wolverhampton til 1-0.

Med et kvarter tilbage af første halvleg fik Olympiakos også lagt bolden i nettet. Youseff El Arabi blev sendt af sted på kanten af offside. Han lagde bolden ind til Mady Camara, der sparkede bolden op i hjørnet.

Efter et langt VAR-gennemsyn af El Arabis position, da han blev spillet i dybden, blev målet annulleret, og Wolverhampton kunne ånde lettet op.

Wolverhampton gik til halvleg med en føring på 1-0 i en kamp, hvor Olympiakos stadig levede og skulle bruge ét mål for at udligne den samlede stilling.

Hjemmeholdet Wolverhampton kom godt ud til anden havleg og var tæt på at udbygge føringen i flere omgange ved chancer til Daniel Podence og forsvarsspilleren Willy Boly.

Olympiakos svarede igen med en halv time tilbage, da El Arabi fandt plads tæt på mål, men han fik ikke nok kvalitet i afslutningen.

Et kvarter før fik Diogo Jota en stor chance for Wolverhampton, da han var alene med målmanden, men han sparkede lige på Allain.

Kort efter var Olympiakos tæt på at udligne, da Koka sendte et hovedstød mod mål og tvang Rui Patricio ud i en flot redning.

Olympiakos pressede på for udligningen, men grækerne havde ikke heldet med sig, og dermed vandt Wolverhampton kampen 1-0.

Wolverhampton går videre til kvartfinalen mod Sevilla, der spilles tirsdag, efter en samlet sejr på 2-1 over Olympiakos.

Læs også

Wolves-profil: Vi sigter efter EL-titlen

Wolves misser EL efter Arsenal-triumf

Ingen englændere scorede for Wolves i PL

2 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0