12/7 2020

Wolves nedlagde let fantasiløse Everton

Wolves holdt liv i drømmen om Champions League, da de søndag besejrede et fantasiløst og ufarligt Everton-mandskab med 3-0 i Premier League.

Wolves holdt liv i drømmen om Champions League, da de søndag besejrede et fantasiløst og ufarligt Everton-mandskab med 3-0 i Premier League.

Premier League

35. runde
FT

WOL

3 - 0

EVE

45'
1 0
Raul Jiménez
Mål på straffe
46'
2 0
Leander Dendoncker
Mål
74'
3 0
Diogo Jota
Mål

Det krævede en sejr i dagens Premier League-kamp mod Everton, hvis drømmen om Champions League skulle holdes i live for Wolves.

Efter to nederlag på stribe var Wolves efterhånden gledet ud af kapløbet om Champions League, og i begyndelsen af dagens kamp lignede hjemmeholdet da heller ikke ligefrem Champions League-materiale.

Indledningen var en smule træg for begge mandskaber, og der skulle gå 25 minutter, før kampens første store chance opstod.

Raul Jimenez jonglerede i Everton-feltet, og ud af ingenting fik han skabt en chance, da han chippede bolden op til sig selv, hvorefter han sendte et akrobatisk saksepark afsted mod mål.

Jordan Pickford i Everton-buret reddede, men Jimenez bed fra sig igen kort inden pausen.

Lucas Digne nedlagde nemlig Daniel Podence med ulovlige midler i eget felt, og det efterfølgende straffespark dirigerede Jimenez i kassen. 1-0 til Wolves.

I pausen måtte rutinerede Leighton Baines lade sig udskifte, og han blev erstattet 18-årige Jarrant Branthwaite.

Han nåede ikke at få mange sekunder på banen, før han missede sin opdækning af Leander Dendoncker, der headede Wolves foran med 2-0.

Everton forsøgte at spille sig tilbage i kampen, men et kvarter før tid blev opgøret lukket. 

Ruben Neves lagde en sand perle af en aflevering over en halv banelængde til Diogo Jota, som med en hård flugter tordnede bolden i nettet.

Så var stillingen 3-0 til Wolves, og det blev også kampens endelige resultat. Everton formåede ikke at svare igen, og så kunne Wolves tilføje tre point til kontoen.

Læs også

Wolves-manager tager PL-pris i juni

Wolves-boss: Har aldrig tænkt på CL-kval

16 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0