28/2 2021

Wind sikrede FCK sent point i vildt topbrag

Jonas Wind scorede på straffespark i ti minutters tillægstid, da FC København og AGF spillede 3-3 i 3F Superligaen.

Jonas Wind scorede på straffespark i ti minutters tillægstid, da FC København og AGF spillede 3-3 i 3F Superligaen.

Superligaen Grundspil

18. runde
FT

FCK

3 - 3

AGF

15'
1 0
Jonas Wind
Mål
20'
1 1
Patrick Mortensen
Mål
27'
1 2
Patrick Mortensen
Mål
29'
1 3
Patrick Olsen
Mål
55'
2 3
Mohamed Daramy
Mål
90'
3 3
Jonas Wind
Mål på straffe

Der var topkamp i 3F Superligaen, da FC København og AGF søndag mødtes og begge havde brug for point i jagten på de to øvrige tophold FC Midtjylland og Brøndby.

FCK lå før kampen nummer fire og kunne med en sejr rykke forbi AGF, mens AGF kunne hale ind på FC Midtjylland på andenpladsen med en sejr.

AGF kom fremragende ud til kampen og var også tæt på at komme foran efter få sekunders spil.

Her kom topscorer Patrick Mortensen først på bolden i feltet og headede bolden på den ene opstander.

Trods den gode AGF-start var det FCK, som scorede først. Rasmus Falk førte bolden frem og sendte den fladt ind i feltet til Jonas Wind, som med en elegant afslutning lagde den i nettet til 1-0.

AGF lod sig dog ikke ryste og fik hurtigt svaret tilbage.

Efter et hjørnespark fik Bubacarr Sanneh headede bolden ind foran mål, hvor Patrick Mortensen var vågen og dirigerede bolden i nettet til 1-1.

Der gik ikke længe, så var AGF-topscoreren på pletten igen. Mathias Zanka Jørgensen smed bolden væk på egen banehalvdel, så Gift Links kunne sætte af sted mod FCK-målet.

Her fik Karl-Johan Johnsson ikke taget sig ret godt af det ellers forkølede forsøg, og bolden røg i stedet ud til Patrick Mortensen, som sendte returen i kassen til 2-1.

FCK-forsvaret var groggy, og kort efter føringsmålet straffede AGF det igen.

Patrick Olsen fik bolden midt på FCK's banehalvdel efter et indkast, tog bolden med sig og til sidst hamrede den i nettet nogle meter fra feltet. Tre AGF-mål på bare otte minutter.

FCK virkede rystet, men fik kæmpet sig en anelse mere end i kampen efter den fjerde scoring, som dog blev første halvlegs sidste.

Hjemmeholdet kom godt ud til anden halvleg i jagten på en reducering, og der gik heller ikke mere end ti minutter, før kampen var åben på ny.

Efter et hjørnespark stod Mohamed Daramy helt umarkeret i AGF-feltet, og Daramy sparkede resolut bolden i nettet ved nærmeste stolpe til 2-3.

Kevin Diks var tæt på at sende AGF i front med to igen, da han fem minutter efter Daramys scoring sparkede bolden få centimeter forbi mål efter et hjørnespark.

I den anden ende kom Rasmus Falk til en god mulighed, og der var i det hele taget godt gang i kampen.

FCK havde svært ved at tilspille det helt massive pres på AGF-målet, men det blev alligevel til chancer hist og her.

Med godt ti minutter igen var hjemmeholdet tæt på flere gange, blandt andet ved Mathias Zanka Jørgensen og Jonas Wind, men Kamil Grabara i AGF-målet tog godt fra.

Dybt inde i kampens overtid blev der dømt straffespark til FCK, da bolden ramte an AGF-spillers arm efter et hjørnespark.

Efter en VAR-gennemgang blev straffesparket dømt, og Jonas Wind blev sat til at sparke. Wind var sikker, og sendte bolden i kassen til 3-3.

Det endte dermed med en pointdeling efter en forrygende kamp med en dramatisk afslutning.

Pointdelingen betyder, at AGF fastholder tredjepladsen med to point ned til FCK.

301 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0