3F Superliga
22/11 2021 06:30Wind om Poulsen: Ikke et niveau jeg taler om
Jonas Wind udtaler efter AGF-kampen, at han ikke vil bruge for meget tid på at snakke om en spiller som Nicolai Poulsen med de færdigheder – eller mangel på samme – som han besidder.
Jonas Wind udtaler efter AGF-kampen, at han ikke vil bruge for meget tid på at snakke om en spiller som Nicolai Poulsen med de færdigheder – eller mangel på samme – som han besidder.
Superligaen Grundspil
16. runde

FT
FCK

1 - 1

AGF


AGF tog søndag aften et sent point på udebane mod FC København, da de udlignede til 1-1 i overtiden på et Patrick Mortensen-straffe.
I første halvleg af kampen var det god tænding på de to hold, og halvvejs igennem første halvleg kom Jonas Wind og Nicolai Poulsen så op i en mindre batalje, da Poulsen tog sig til hovedet, efter at Wind havde forsøgt sig med et saksespark.
Wind fik et gult kort for episoden, og Poulsen lignede en mand, der havde slået sig kraftigt, selvom tv-billederne bagefter viste, at Wind ikke ramte ham i hovedet, men nærmere på armen.
Wind havde da heller ikke meget til overs for sin modstander efter kampen.
- Der er en person, der tager sig til hovedet, men det var vistnok bolden, han ramte og headede til – det må have gjort rigtig ondt på ham, siden han rullede rundt i græsset, sagde Wind efter kampen om Poulsen og fortsatte om dommeren kort.
- Det er irriterende at skulle stå og snakke om dommeren, men alle kunne vist godt se, at linjen nogle gange ikke var helt til at se, sagde Wind, der også var træt af hånd-situationen, der gav straffespark ifølge dommer Jørgen Daugbjerg Burchardt.
Spurgt yderligere ind til hændelsen med Poulsen, svarede Wind, at han helst ikke ville bruge for meget tid på at snakke om en spiller med Poulsens kvaliteter på en fodboldbane.
- Jamen, vi kan jo godt se, at han ikke blev ramt i hovedet af min fod i hvert fald – det var bolden, han headede til, og så sagde jeg bare, at jeg ikke forstod, hvorfor han skulle tage sig til hovedet.
- Så kommer der nogle skældsord og den slags, men det er fint nok, jeg vil helst ikke bruge for meget tid på at snakke om en spiller med den kvalitet og de færdigheder – eller mangel på samme – som han har, sagde Wind skarpt om Poulsen.
FCK fik med resultatet ikke lagt det ønskede pres på FC Midtjylland i toppen, der ellers tabte hjemme til Brøndby IF. De kan dog trøste sig med, at de trods alt kom ét point nærmere, selvom de nok havde foretrukket at hente tre point ind.
110 kommentarer
Boilesen skabte sig på samme måde og rullede i græsset for at gestikulere, at Patrick Mortensen ramte ham. To sekunder senere var han oppe igen.
Ingen har noget at lade hinanden høre for.