1/3 2021

Wind efter drama: Forstår AGF's frustrationer

FC København-angriberen Jonas Wind forstår godt, at AGF var frustrerede over at smide point til en direkte konkurrent på den måde, som det skete søndag.

FC København-angriberen Jonas Wind forstår godt, at AGF var frustrerede over at smide point til en direkte konkurrent på den måde, som det skete søndag.

Superligaen Grundspil

18. runde
FT

FCK

3 - 3

AGF

15'
1 0
Jonas Wind
Mål
20'
1 1
Patrick Mortensen
Mål
27'
1 2
Patrick Mortensen
Mål
29'
1 3
Patrick Olsen
Mål
55'
2 3
Mohamed Daramy
Mål
90'
3 3
Jonas Wind
Mål på straffe

Der var masser af drama søndag, da FC København udlignede til 3-3 på et straffespark, som blev sparket efter kampen egentlig var fløjtet af.

Bolden havde nemlig ramt en AGF-arm i AGF's felt, og efter kampens oprindeligt sidste angreb, greb VAR ind, hvorfor FCK's Jonas Wind kunne sparke udligningen i mål i en aktion, der blev kampens sidste.

Wind forstår frustrationerne hos modstanderen, der altså til sidst smed sejren mod sin nærmeste forfølger.

- Vi spillere kan jo ikke gøre så meget ved VAR, og jeg skal ikke sige så meget om det, men det er da ærgerligt, at vi skal bruge så meget tid på det, siger Jonas Wind til FCK.dk og fortsætter:

- Men er der straffe, så skal det dømmes - jeg forstår dog frustrationen hos AGF, for det er jo tungt at smide point så sent til en direkte konkurrent.

I forhold til kampens forløb var Wind ikke tilfreds med den mængde fejl, som værterne lavede.

- Vi lavede selv nogle dumme fejl, vi lukkede tre mål ind - og vi skal blive bedre til at minimere antallet af fejl, og selv skulle jeg nok også have clearet bolden lidt bedre i forbindelse med 1-1-målet.

- Vi arbejder en vis legemsdel ud af bukserne til træning, og vi skal som sagt lave færre fejl, for det er skidt, at vi lukker så mange mål ind. 

- Men også cadeau til AGF for at udnytte chancerne, og de har også en dygtig angriber oppe foran, men det ville da være rart, hvis vi lod være med at lukke så mange mål ind.

AGF er nummer tre i Superligaen med 33 point, mens FCK er nummer fire med 31. FC Midtjylland fører rækken med 39 point.

Læs også

FCK snød AGF i sidste sek: En kæmpe forskel

Dommeren tager ansvaret for drama i Parken

AGF-anfører: Dommeren beklager dybt

AGF-boss: FCK får dommerne på deres side

Wind sikrede FCK sent point i vildt topbrag

13 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0