5/12 2021

Wass og Valencia var kyniske i Vigo

Iago Aspas overraskede Valencia med en flot scoring, men Daniel Wass og co. kom flot tilbage og løb med en 2-1-sejr. Maxi Gomez blev matchvinder mod sin tidligere arbejdsgiver.

Iago Aspas overraskede Valencia med en flot scoring, men Daniel Wass og co. kom flot tilbage og løb med en 2-1-sejr. Maxi Gomez blev matchvinder mod sin tidligere arbejdsgiver.

La Liga

16. runde
FT

CEL

1 - 2

VAL

11'
1 0
Iago Aspas
Mål
19'
1 1
Hugo Duro
Mål
53'
1 2
Maximiliano Gomez
Mål

I den sene La Liga-kamp bød Celta Vigo Valencia op til dans hjemme på Balaidos i Galicien. Daniel Wass var selvfølgelig med fra start for udeholdet, som fik en svær start på kampen.

Efter ti minutter drev Iago Aspas gæk med Valencias venstreside, inden han med en lang tå sparkede bolden over i det lange hjørne til 1-0.

Få minutter efter scoringen måtte Celta-stjernen dog lade sig udskifte med en skade, og Brais Mendez kom på banen i stedet.

Valencia kom tilbage i kampen efter 20 minutter, da Matias Dituro lavede en kæmpe fejl i forsvaret, som sendte Hugo Duro alene igennem.

Duro sagde tak for gaven og scorede sikkert til 1-1, og dermed var Valencia ovenpå på Balaidos.

Efter pausen gjorde en gammel kending det onde ved Celta. 

Maxi Gomez havde flere gode år i Vigo, og han var sikkerheden selv til 2-1 efter 53 minutter på en pasning fra Jose Gaya.

Kort efter var det Santi Mina, som var ved at score mod sin tidligere arbejdsgiver, men Jasper Cillessen udførte en fremragende redning i Valencia-målet.

Valencia løb med sejren, der sendte dem op som nummer otte i La Liga med 22 point efter 16 kampe.

Læs også

Celta og Getafe sikkert videre i Copa del Rey

Medie: Celta Vigo lun på AaB-profil

Aspas og Mina med kasser i våd Celta-succes

Grimme målmandsfejl i Celta og Villareal-deler

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0