22/6 2021

Wales får ikke fans i Holland - snart DK-nyt

Holland vil ikke lade walisiske fans komme ind i landet på grund af landets coronasituation. Danmark må fortsat vente på afklaring.

Holland vil ikke lade walisiske fans komme ind i landet på grund af landets coronasituation. Danmark må fortsat vente på afklaring.

Wales og Danmark spiller lørdag klokken 18.00 ottendedelsfinale, men det kan muligvis blive uden walisiske fans på lægterne, mens der endnu afventer en afklaring om de danske fans.

Wales' sundhedsminister, Eluned Morgan, siger til BBC, at politiet i Amsterdam har fortalt, at man ikke vil lukke walisere ind i Holland.

- Vi har fået vejledning fra politiet i Amsterdam, der har fortalt os, at de ikke kommer til at lukke walisiske fans ind i landet. Det betyder, at vi må opfordre til at blive her og se kampene på forsvarlig vis, siger Eluned Morgan.

I Holland er Storbritannien lige nu ikke anset som et sikkert land i forhold til coronavirussen, og det er altså årsagen til, at de walisiske fans må undvære.

Danmark er lige nu heller ikke anset som et sikkert land i Holland, men fankoordinator i DBU, Anders Hagen, siger til B.T.

- Jeg er ikke bekendt med, at det skulle gælde de danske fans. Det har jeg intet hørt om, siger han til B.T.

De danske myndigheder holder pressemøde om den danske coronasituation klokken 11 tirsdag, og overfor Ritzau oplyser Udenrigsministeriet, at man i øjeblikket er ved at undersøge de nærmere detaljer omkring lørdagens ottendedelsfinale i Holland.

Lige nu står der i rejsevejledninger til Holland, at man opfordres kraftigt til 10 dages hjemmekarantæne ved ankomst til Holland.

I Amsterdam er der lige nu tilladt 16.000 fans på lægterne på Amsterdam Arena - en tredjedel af kapaciteten.

 

Læs også

Hjulmand spår 50-50: Wales er også fleksible

Yussuf om bizart mål: For træt til returløb

Tim Sparv spår: Belgien kommer i finalen

Schmeichel: Vi har en fantastisk chance nu

14 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0