26/11 2022

Vil i 3. division: Sprudlende offensiv har skabt succes

Ringkøbing topper Danmarksserien Pulje 3, og den store succes skyldes en brandvarm offensiv, siger Lennard Lauridsen til bold.dk. Holdet har scoret hele 49 mål i 17 kampe. 

Ringkøbing topper Danmarksserien Pulje 3, og den store succes skyldes en brandvarm offensiv, siger Lennard Lauridsen til bold.dk. Holdet har scoret hele 49 mål i 17 kampe. 

Danmarksserie-klubben Ringkøbing har vist stor offensiv styrke i denne sæson, da det er blevet til hele 49 mål og 36 point efter de første 17 kampe. 

Det er nok til at toppe pulje 3, og inden den sidste spillerunde i grundspillet har Ringkøbing sikret sig en plads i oprykningsspillet.

Ringkøbing-topscorer Lennard Lauridsen siger til bold.dk, at den store succes skyldes en fremragende offensiv. Han har selv stået for 16 mål i puljen.

- Vi har fået en ny træner (Michael ’Mex’ Pedersen, red.), der har forsøgt at tænke fodbold på en anderledes måde, og vi spiller på en lidt anderledes måde. Til de typer, som vi har, fungerer det rigtig godt. Vi har mange dygtige fodboldspillere med bolden, og vi har mange løbevillige spillere. Den her type fodbold passer godt til os. 

- Jeg tror, at vi er et af de hold, der har scoret mest, så en sprudlende offensiv har gjort, at vi har fået mange point. 

- Vi fungerer rigtig godt som gruppe på og uden for banen. Sammenholdet er noget af det vigtigste i forhold til vores trup. Vi har haft den samme trup i nogle år, og de kender mønstrene, siger Lennard Lauridsen til bold.dk. 

Skal bare ikke tabe
Lørdag er der topbrag på menuen, når puljens nummer to Marienlyst venter. Et uafgjort resultat er nok til at sikre Lauridsen og co. førstepladsen. 

- Jeg tænker, at vi minimum skal have et point, så bliver vi nummer ét i gruppen og får tre point med over i oprykningsspillet. Det bliver også vigtigt. 

- Jeg tror, at tre point kan blive meget afgørende til sidst. Om vi spiller 0-0, 3-3 eller vinder, er jeg ligeglad med, men så længe vi ikke taber. Vi må se. Marienlyst kan også bruge uafgjort for at være sikker på at komme med i oprykningsspillet. 

- Taber Marienlyst, og TPI vinder, så er Marienlyst ude. Det er svært at sige, hvad de kommer med. Om de kommer ’all out attack’, eller de er tilfredse med uafgjort. 

- Så længe vi bliver nummer ét, så er jeg ligeglad, om det er Tarup/Paarup eller Marienlyst, der kommer med over, siger Ringkøbing-bomberen til bold.dk og tilføjer, at oprykning er det hele store mål.

Tre hold rykker op i 3. division, og det er de to bedste mandskaber fra hver af de fire puljer, der mødes i oprykningsspillet. 

Læs også

Har splittet DS-topscorerliste ad: Nyt mål lyder helt vanvittigt

Nicolai Wael og co. henter tidl. Brøndby-talent

DS-klub ansætter Michael 'Mex' som træner

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0