27/1 2023

Vestergaard-skifte ser svært ud: Ingen vil matche hans lønkrav

Jannik Vestergaard har ingen fremtid i Leicester, men alligevel ser et skifte svært ud denne vinter, fordi danskerens lønkrav er svære at matche, vurderer BBC-journalist Owynn Palmer-Atkin over for bold.dk.

Jannik Vestergaard har ingen fremtid i Leicester, men alligevel ser et skifte svært ud denne vinter, fordi danskerens lønkrav er svære at matche, vurderer BBC-journalist Owynn Palmer-Atkin over for bold.dk.

Premier League

7. runde
tirsdag 18:45

LEI

vs

AVL

Jannik Vestergaard skiftede i sommeren 2021 til Leicester, men opholdet har ikke været nogen succes for den 30-årige dansker.

I denne sæson har han ikke været i nærheden af at være fast mand, hvilket blandt andet kostede ham en VM-billet.

Den danske midtstopper har ikke den store tiltro i Leicester, men alligevel ligger et skifte umiddelbart ikke i kortene her og nu. Det fortæller BBC-journalisten Owynn Palmer-Atkin, der dækker Leicester tæt.

- Han er en spiller, der ikke rigtig passer til den måde, Leicester spiller på. Brendan Rodgers har for nylig talt om, at Vestergaard er back-up - ikke førstevalg, fortæller Owynn Palmer-Atkin til bold.dk.

- Det ser ud til, at Vestergaard ikke ser det på denne måde og mener, at han burde spille på førsteholdet - men den chance kommer ikke i Leicester.

- Han havde chancen for at tage til Fulham sidste år, men der er ingen klubber i øjeblikket, der vil være villige til at matche hans løn i Leicester, hvilket er omkring £75.000 om ugen.

Vestergaard står da også langt tilbage i køen i midterforsvaret.

- Andre midterforsvarere har spillet bedre, det er blandt andet spillere som Evans og Fofana, der har holdt ham ude. Men nu er det også Faes og Amartey.

- Selv med Leicesters dårlige defensive stime ser Brendan Rodgers ud til at foretrække at spille selv Wilfred Ndidi i baglinjen frem for Vestergaard.

Har han en fremtid i Leicester?

- Nej. Jeg kan ikke se et tidspunkt i Leicester, hvor han kommer ind i startelleveren og bliver der. Han passer ikke til den spillerprofil, som Leicester har brug for i øjeblikket.

Jannik Vestergaard ser ikke umiddelbart ud til at komme væk fra Leicester denne vinter.

- Leicester overvejer at hente endnu en midterforsvarer denne januar. Hvis de er i stand til at hente én, så får han måske lov til at gå.

- Men igen er hans løn et stort problem her, da han ikke ser ud til at ville droppe den løn, han tjener i Leicester på en kontrakt, der først udløber i 2024, siger Owynn Palmer-Atkin.

Jannik Vestergaard står i alt noteret for 23 kampe for Leicester.

Læs også

Medie: Besiktas jagter Jannik Vestergaard

Vestergaard fravalgt til VM: Det gør ondt

Vestergaard scorede selvmål for Leicesters U21-hold i 0-7-øretæve

Rodgers bekræfter: Vestergaard har sagt nej til skifte

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0