27/10 2021

Vestergaard og Leicester videre efter straffe

Leicester gik onsdag aften videre til Carabao Cuppens kvartfinaler, da de slog Brighton ud efter straffesparkskonkurrence. Jannik Vestergaard spillede hele kampen.

Leicester gik onsdag aften videre til Carabao Cuppens kvartfinaler, da de slog Brighton ud efter straffesparkskonkurrence. Jannik Vestergaard spillede hele kampen.

Carabao Cup

4. runde
FT

LEI

6 - 4

BHA

6'
1 0
Harvey Barnes
Mål
45'
2 1
Adam Webster
Mål
45'
2 0
Ademola Lookman
Mål
71'
2 2
Enock Mwepu
Mål
91'
3 2
James Maddison
Mål på straffe
91'
3 3
Pascal Gross
Mål på straffe
91'
4 3
Harvey Barnes
Mål på straffe
91'
4 3
Neal Maupay
Brændt straffe
91'
5 3
Patson Daka
Mål på straffe
91'
5 4
Alexis Mac Allister
Mål på straffe
91'
6 4
Ricardo Pereira
Mål på straffe
91'
6 4
Enock Mwepu
Brændt straffe

Leicester, med Jannik Vestergaard fra start, mødte onsdag aften Brighton i Carabao Cuppen.

De to hold spillede om, hvem der skulle videre til kvartfinalerne og Leicester kom til kampen i god form, hvor de havde vundet de seneste tre kampe.

Gæsterne fra Englands sydkyst havde omvendt ikke vundet i de seneste fire, og de tabte deres seneste kamp 1-4 mod Manchester City. Brighton har dog overrasket yderst positivt i denne sæsons Premier League, hvor de ligger på en flot femteplads.

Kampen var ikke gammel, før netmaskerne blafrede, og det var hjemmeholdet, der kom i front.

Efter seks minutter kiksede et kort Brighton-udspark, og så slap Harvey Barnes igennem. Han tøvede ikke og satte bolden sikkert ind til 1-0.

Det var en chancerig første halvleg, og efter 20 minutter var Kiernan Dewsbury-Hall tæt på at øge til 2-0, da han sparkede på overliggeren.

Det lignede længe et 1-0-resultat ved pausen, men pludseligt stak det af.

Først var Alexis Mac Allister tæt på, da han afsluttede ude fra feltet, men Schmeichels vikar i Leicester-målet, Danny Ward, leverede en flot redning.

Det var dog ikke nok, for på det efterfølgende hjørnespark dukkede Adam Webster op foran målet og prikkede 1-1-målet ind.

Troede man, det var tid til pause, tog man fejl.

Minuttet efter koksede det nemlig igen i Brighton-forsvaret, da Ademola Lookman opsnappede en tilbagelægning, og så endte det med 2-1 til Leicester ved pausen

Flot udligning og straffe

Anden halvleg var en underholdende affære, hvor gæster havde bolden mest, mens Leicester spillede på omstillinger.

Efter en times spil var Barnes tæt på sin anden scoring, da han slap igennem i feltet og sendte en flad afslutning afsted. Jason Steele leverede dog en flot redning.

Ti minutter senere lykkedes det så udeholdet at komme igennem.

Efter et flot angreb landende bolden på venstrekanten hos Marc Curcurella. Den spanske back sendte et højt indlæg ind i feltet, hvor Enock Mwepu placerede sit hovedstød, så det dalede ind i hjørnet.

Med det uafgjorte resultat skulle de to hold afgøre kampen i straffesparkskonkurrence, da der ikke blev scoret mere i den ordinære spilletid.

Fra pletten blev Brightons Neal Maupay og Enock Mwepu skurke, da de brændte og sendte sejren til Schmeichels og Vestergaards engelske klub.

Dermed er Leicester videre til Carabao Cuppens kvartfinaler.

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0