22/1 2022

VAR-drama da City satte point til mod Saints

Lørdag aften stoppede Manchester Citys sejrsstime i Premier League, da de spillede 1-1 ude mod Southampton. Der var to VAR-situationer i anden halvleg, som begge gik imod City.

Lørdag aften stoppede Manchester Citys sejrsstime i Premier League, da de spillede 1-1 ude mod Southampton. Der var to VAR-situationer i anden halvleg, som begge gik imod City.

Premier League

23. runde
FT

SOU

1 - 1

MCI

7'
1 0
Kyle Walker-Peters
Mål
65'
1 1
Aymeric Laporte
Mål

Fem Premier League-kampe blev spillet lørdag, og rækkens kæledække Manchester City skulle slutte ballet af med en udekamp mod Southampton.

Gæsterne havde tabt den forgående kamp mod Wolverhampton, men ellers var det et hjemmehold i ganske fin form, hvor man var ubesejret i fire kampe op til nederlaget til Wolves.

Omvendt var Manchester City inde i en suveræn stime, der bød på hele tolv Premier League-sejr i rap.

Kampen var kun syv minutter gammel, da det første mål faldt i kampen, og det var ikke til favoritterne fra Manchester.

Drømmestart til hjemmeholdet

Kyle Walker-Peters førte bolden frem fra sin højreback, og efter en ét-to med Nathan Redmond tæmmede Walker-Peters bolden med venstre fod, inden han lige efter sparkede bolden i mål med sin højre.

Efter 23 minutter fik Southampton bolden i mål igen, da Armando Broja blev sendt i dybden og udplacerede Ederson, men linjedommeren havde flaget i vejret, og mål blev der ikke. Derfor fortsat 1-0.

Raheem Sterling var ganske levende for gæsterne, og den vævre englænder havde en fin solotur efter 35 minutter. Fire minutter senere brændte han en stor chance, da han sendte sin afslutning lige i benene på Fraiser Forster i målet.

Første halvleg sluttede med en 1-0-føring til Southampton.

Efter pausen havde bolden rullet i tre minutter, da Rodri testede Forster med en flugter.

Herefter bed Southampton lidt fra sig igen, da Broja og Bednarek misbrugte et par chancer. Kort efter var Phil Foden på spil i den anden ende, da han bankede bolden på Forster.

VAR var ikke med De Bruyne og co.

Manchester City indledte et skydetelt i det sydlige England.

Rodri var ikke mange centimeter fra at sætte bolden i det lange hjørne, men fem minutter senere gik den ikke længere for hjemmeholdet.

Et City frispark blev sendt ind i feltet og på den bagerste stolpe stod Aymeric Laporte fuldstændig umarkeret. Spanieren headede udligningen i mål, men gæsterne stoppede ikke her.

Med tyve minutter igen satte Kevin De Bruyne bolden på stolpen fra en position udenfor feltet, og det lignede mere og mere en 2-1-scoring til de lyseblå fra Manchester.

Med tolv minutter igen kom VAR i spil, da De Bruyne blev nedlagt på kanten til straffesparksfeltet, men efter en længere gennemsyn blev det vurderet, at berøringen var udenfor feltet.

Spillet var ikke i gang i mere end et minut, før VAR skulle i brug igen. Denne gang var det værternes Stuart Armstrong der stemplede en modspiller oppe på låret, men endnu engang gik tingene Southamptons vej, da det forblev ved et gult kort.

I kampens slutfase fortsatte Manchester City deres pres for et mål, men det lykkedes ikke Peps mandskab at nette igen, hvorfor det blev 1-1, og dermed var sejrsstimen slut ved de tolv i træk.

Vinder Liverpool de to kampe, de har spillet mindre end City, vil der være seks point mellem de to i toppen af Premier League.

19 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0