12/7 2020

Uskarp FCN-spids: Det var bare ikke min dag

FC Nordsjælland-angriberen Isaac Atanga misbrugte et par gode chancer i søndagens Superliga-kamp mod AaB. Det var ikke min dag, mener angriberen.

FC Nordsjælland-angriberen Isaac Atanga misbrugte et par gode chancer i søndagens Superliga-kamp mod AaB. Det var ikke min dag, mener angriberen.

Superligaen Mesterskabsspil

33. runde
FT

FCN

0 - 0

AaB

FC Nordsjælland spillede søndag eftermiddag sin fjerde kamp i træk i 3F Superligaens mesterskabsspil uden at score.

Det skyldtes dog ikke en mangel på chancer. FC Nordsjælland havde flere gode chancer i løbet af opgøret, og særligt Isaac Atanga burde have scoret på en af sine gode muligheder.

De brændte chancer ærgrede den 19-årige angriber, da han efter kampen talte med Eurosport 2.

- Først og fremmest er jeg skuffet over, at jeg ikke scorede. Det vigtigste er, at være på det rette sted på det rette tidspunkt. Det var jeg. Det var bare ikke min dag.

Selvom FC Nordsjælland nu har gået fire kampe uden at score, så er der ikke tale om en selvtillidskrise i truppen, fastslog Atanga i interviewet med Eurosport 2.

- Nej, det synes jeg ikke. Dette er hvad der sker nogle gange i løbet af en sæson. Vi arbejder på tingene, og forhåbentligt kommer vi stærkere tilbage i næste kamp. Vi tror på os selv og ved, at vi kan score mål.

Isaac Atanga har spillet 31 kampe for FC Nordsjælland i denne sæson med syv scoringer og fire oplæg til følge.

Læs også

FCN-profil om måltørke: Vi mangler kynisme

FCN og AaB delte i intenst chanceorgie

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0