VM
30/11 2022 07:00United-profil bruger tab af familiemedlem som VM-motivation
Den engelske landsholdsspiller Luke Shaw fortæller, at han mistede sin bedstemor kort før VM, og at han bruger sorgen som en motivation under slutrunden.
Den engelske landsholdsspiller Luke Shaw fortæller, at han mistede sin bedstemor kort før VM, og at han bruger sorgen som en motivation under slutrunden.
Kort før VM gik Luke Shaws bedstemor bort.
Det fortalte Manchester United-backen til bold.dk og den øvrige presse efter tirsdagens 3-0-sejr over Wales.
Shaw åbnede op om bedstemorens død, da han blev spurgt ind til et opslag fra hans brors Instagram-profil, der indikerede, at familien for nylig havde lidt et tab.
- Min bedstemor døde desværre for kort tid siden. Hun havde haft kræft igennem en længere periode og gik bort lige før den første kamp ved VM.
- Gareth (Southgate, red.) har været rigtig god ved mig og løbende tjekket op på mig. Han har også spurgt, om jeg havde brug for nogle fridage, men jeg har ikke lyst til at misse noget.
- Det her VM betyder så meget for mig, og selvfølgelig har jeg taget mig tid til at sørge over det, sagde venstrebacken.
27-årige Shaw forklarede videre, at han forsøger at bruge sorgen som en motivation under VM-slutrunden i Qatar.
- Man kan godt sige, at jeg bruger det som motivation her ved VM. Min bedstemor var en vigtig del af min barndom, hvor jeg brugte meget tid hos hende.
- Det gør ondt, og jeg sørger stadig over det, men jeg forsøger samtidig at fokusere på VM, afsluttede Shaw.
Luke Shaws klub- og landsholdskammerat Marcus Rashford forklarede efter Wales-kampen, at han også mistede en nærtstående person for nylig. Læs mere om det her.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar