Bundesliga
22/1 2022 17:22Union-sejr i Rønnows Bundes-debut for Union
Frederik Rønnow fik lørdag debut for Union Berlin i Bundesligaen, da klubben sejrede på udebane mod Gladbach efter en taktisk affære, hvor Max Kruse blev helten med to scoringer for hovedstadsklubben.
Frederik Rønnow fik lørdag debut for Union Berlin i Bundesligaen, da klubben sejrede på udebane mod Gladbach efter en taktisk affære, hvor Max Kruse blev helten med to scoringer for hovedstadsklubben.
Bundesliga
20. runde
FT
GLA

1 - 2

UBE



Union Berlin skulle kæmpe om vigtige point i subtopstriden, da hovedstadsklubben gæstede Borussia Mönchengladbach i Bundesligaen lørdag.
Således lå Union, der for første gang i Bundesligaen startede med Frederik Rønnow mellem stængerne, på femtepladsen inden opgøret, mens værterne indtog ligaens 12.-plads.
Det var da også gæsterne fra Union, der satte sig på spillet i kampens indledning.
Det første kvarters penge medførte det ikke de store chancer til gæsterne, men det ændrede sig, da Denis Zakaria havde hånden på bolden i Gladbach-feltet. Max Kruse kunne med et sikkert spark udplacerer Yann Sommer og gøre det til 1-0 for Rønnow og co.
Gladbach bragte dog balance i regnskabet i det 40. minut.
Embolo satte to spillere af i højre side og fandt Jonas Hofmann, som spillede Kouadio Kone fri på kanten af feltet. Herfra kunne den 20-årige Koné med et lækkert, følt spark udplacere Rønnow i målet til 1-1, som også blev stillingen ved pausen.
Anden halvleg var præget af en noget mere taktisk tilgang til spillet, og i en halvleg, hvor Gladbach var mest på bolden, var der ikke mange chancer at berette om.
I det 77. minut diskede Rønnow op med en fin fodparade, der dog kastede en kæmpe chance af sig i form af en ripost til Gladbachs Netz, der på forunderlig vis sparkede bolden over mål, og den afbrænder skulle vise sig at blive dyr.
Max Kruse blev nemlig dobbelt målscorer i det 84. minut, da han udnyttede et fint opspil og en fin Niko Giesselmann-assist til at bringe Union Berlin på sejrskurs med 2-1.
Der kom ikke yderligere scoringer i opgøret, og dermed kunne Rønnow og holdkammeraterne juble over tre dejlige point.
Med sejren ligger Union Berlin på fjerdepladsen i Bundesligaen, hvor Gladbach nu er 12'er.
4 kommentarer