27/9 2021

Udskældt AGF-profil vil fjerne film fra sit spil

Jon Dagur Thorsteinsson fortæller til Århus Stiftstidende, at han gerne vil fjerne det fra sit spil, at han kan finde på at filme i situationer, hvor han forventer berøring.

Jon Dagur Thorsteinsson fortæller til Århus Stiftstidende, at han gerne vil fjerne det fra sit spil, at han kan finde på at filme i situationer, hvor han forventer berøring.

Superligaen Grundspil

14. runde
mandag 18:00

OB

vs

AGF

I AGF har den islandske profil Jon Dagur Thorsteinsson flere gange i denne sæson været i vælten på grund af forskellige aktioner på banen.

Blandt andet blev han udvist efter 26 minutter af kampen mod Larne FC i Conference League-kvalifikationen for skuespil, og i sidste superligarunde mod Silkeborg fik han så gult kort for film, inden han igen kastede sig – dog uden at blive straffet med sit andet gule kort.

Selv om han slap med skrækken, så indrømmer han nu, at han gerne vil fjerne skuespillet fra sit fodboldspil. Det siger han til Århus Stiftstidende.

- Mod Silkeborg forsøgte jeg for meget at få et straffespark. Jeg forventede en berøring, og jeg faldt for tidligt. I den anden situation i kampen forventede jeg også en berøring, jeg var træt, fordi det var sidst i kampen, så jeg lod mig falde. Det er noget i mit spil, som jeg bliver nødt til at komme af med, siger han til Århus Stiftstidende og slår fast, at han med skuespillet overtrådte en grænse.

I interviewet med den aarhusianske avis fortæller Jon Dagur Thorsteinsson blandt andet, at det ikke gør ham noget, at han har fået masser af kritik for sit spændingsniveau på banen.

Thorsteinsson er noteret for 11 kampe, to mål og et oplæg i denne sæson.

Læs også

David N. vil tale med Thorsteinsson om film

Helenius: Der er en AGF'er, der falder meget

12 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0