VM
27/11 2022 06:00Tyskland jagter oprejsning mod formstærke Spanien
Tyskland og Spanien brager søndag aften sammen i gruppe E ved VM. Spanien fik en fantastisk start, mens Tyskland skuffede mod Japan i første runde.
Tyskland og Spanien brager søndag aften sammen i gruppe E ved VM. Spanien fik en fantastisk start, mens Tyskland skuffede mod Japan i første runde.
Søndag fortsætter gruppespillet ved VM-slutrunden, i dag spilles der kampe i gruppe F og gruppe E.
I gruppe E er der stormøde mellem Spanien og Tyskland.
Spanien fik en fantastisk start på VM, da det blev til en 7-0-sejr i første opgør mod Costa Rica. Omvendt fik Tyskland en elendig start på slutrunden med et 1-2-nederlag til Japan.
Japan møder i det tidlige opgør Costa Rica, og japanerne kan med en sejr for alvor lægge pres på tyskerne.
I gruppe F skal nationerne Belgien, Canada, Marokko og Kroatien i aktion.
Canada imponerede i første runde mod Belgien, alligevel endte det med et 0-1-nederlag, derfor jagter de første sejr mod Kroatien, som spillede 0-0 mod Marokko i første opgør.
Belgien kan med en sejr over Marokko sikre sig videre avancement fra gruppen forud for sidste gruppekamp mod Kroatien.
Dagens højdepunkter:
11:00 Japan - Costa Rica
14:00 Belgien - Marokko
17:00 Kroatien - Canada
20:00 Spanien - Tyskland
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar