27/11 2022

Tyske fans bedt om at fjerne regnbuefarver før Frankrig-Danmark

To tyske fodboldfans blev lørdag mødt af aggressive vagter i Qatar, da de var iført regnbuefarver forud for opgøret mellem Frankrig og Danmark. 

To tyske fodboldfans blev lørdag mødt af aggressive vagter i Qatar, da de var iført regnbuefarver forud for opgøret mellem Frankrig og Danmark. 

Torsdag meldte det walisiske fodboldforbund ud, at FIFA skulle have bekræftet over for fodboldforbundet, at regnbuefarvede beklædningsgenstande var blevet tilladt for fans ved VM. 

Alle VM-stadions skulle være blevet kontaktet og have fået instruktioner om de nye regler, lød det. 

Men lørdag aften opstod der igen problemer med tilladelsen til at bære regnbuefarver, da to tyske fodboldfans ville overvære Frankrig spille mod Danmark. 

Tyskeren Bengt Kunkel fortæller til CNN, at han sammen med en ven først blev stoppet ved en metrostation. 

- Det kom ud af ingenting. De tog ret aggressivt fat i armen på min ven, hvorefter de skubbede ham væk fra folkemængden og bad ham om at tage armbåndet af. 

- De mig med mig og sagde, at jeg skulle smide det i skraldespanden, ellers ville de ringe til politiet. 

Venneparret nægtede efterfølgende at smide deres armbånd i skraldespanden. 

- Vi havde lidt diskussioner, men vi var respektfulde og sagde, at vi ikke ville smide det ud, i stedet ville vi tage det i lommen, fortæller den tyske fodboldfan til CNN. 

Ved stadion tog tyskerne igen regnbuefarverne på, og denne gang gik de lige gennem sikkerhedskontrollen, men kort efter blev de igen trukket til side. 

Inden kampstart blev tyskerne ifølge Kunkel stoppet hele fire gange, før de til slut fik lov til at se kampen - iført regnbuefarver.

Læs også

Wales bekræfter: FIFA giver grønt lys til regnbuetøj blandt fans

Medie: Regnbuefarvede genstande bliver tilladt hos tilskuere under VM

USA bærer regnbuefarver på træningstrøjer ved VM

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0