Premier League
13/8 2022 09:54Tuchel om Aubameyang: Vi har et særligt bånd
Pierre-Emerick Aubameyang er rygtet til Chelsea, og manager Thomas Tuchel hylder da også Barcelona-angriberen, da de to havde et godt forhold i Dortmund-tiden.
Pierre-Emerick Aubameyang er rygtet til Chelsea, og manager Thomas Tuchel hylder da også Barcelona-angriberen, da de to havde et godt forhold i Dortmund-tiden.
En genforening kan være på vej i den blå del af London, da Pierre-Emerick Aubameyang er rygtet til Chelsea, hvor Thomas Tuchel har ansvaret.
De to har en fortid sammen, da Tuchel var cheftræner for Aubameyang i Dortmund, og derfor har tyskeren et helt særligt forhold til Barcelona-angriberen.
På fredagens pressemøde var Tuchel dog ikke meget for at udtale sig om rygterne, men han ville dog gerne kommentere på forholdet til Aubameyang.
- Det er helt uafhængigt af alt det, der sker nu, men jeg nød rigtig meget at arbejde sammen med Auba, mens jeg var i Dortmund. Nogle spillere forbliver dine spillere, fordi du var meget, meget tæt på dem, og Auba er en af disse spillere.
- Der har altid været det her særlige bånd, så jeg oplevede ingen problemer med ham, udtaler Thomas Tuchel ifølge BBC Sport.
Partnerskabet mellem Tuchel og Aubameyang var da også noget, der i den grad fungerede på Signal Iduna Park, da angriberen formåede at score 79 mål i 95 kampe for Dortmund i den periode.
Tiden må så vise, om de to bliver genforenet i Chelsea.
33-årige Pierre-Emerick Aubameyang har nemlig fortsat kontrakt med Barcelona frem til sommeren 2025.
2 kommentarer