23/1 2022

To sene Real-mål forhindrede Elche-ydmygelse

Real Madrid var helt nede i sækken, da Elche var foran med 2-0 og på vej til klubbens første sejr på Bernabeu nogensinde. Luka Modric' reducering fra pletten med ti minutter igen og Eder Militaos overtidsscoring sikrede dog et point med et 2-2-resultat.

Real Madrid var helt nede i sækken, da Elche var foran med 2-0 og på vej til klubbens første sejr på Bernabeu nogensinde. Luka Modric' reducering fra pletten med ti minutter igen og Eder Militaos overtidsscoring sikrede dog et point med et 2-2-resultat.

La Liga

22. runde
FT

REA

2 - 2

ELC

33'
0 0
Karim Benzema
Brændt straffe
42'
0 1
Lucas Boye
Mål
76'
0 2
Pere Milla
Mål
82'
1 2
Luka Modric
Mål på straffe
90'
2 2
Eder Militao
Mål

La Liga

22. runde
FT

GRA

0 - 2

OSA

64'
0 1
David Garcia
Mål
90'
0 2
Kike
Mål

Søndag aften havde Real Madrid hjemme på Santiago Bernabeu besøg af Elche i La Liga, hvor førerholdet skulle forsøge at sikre ekstra point til toppen af rækken.

Elche gik ind til opgøret fra en 15. plads i rækken, og det var tydeligt at Los Blancos pressede på for at få en sejr i hus på eget græs.

Det første kvarter var først Eden Hazard, som i sidste uge scorede mod netop Elche i Copa del Rey og siden Toni Kroos tæt på at bringe Real Madrid i front.

Elche havde svært ved at stykke et angreb sammen, og presset fortsatte blot yderligere da først Benzema og siden Vazquez var tæt på Kongeklubben.

Efter en halv time fik Real Madrid en håndsrækning i form af et straffespark, som blev begået på Vinicius Jr. af Helibelton Palacios.

Karim Benzema stod for at eksekvere sparket, men den ellers så garvede skytte bragede bolden på overliggeren og videre ud til målspark til stor fortrydelse.

I stedet var det stik mod spil og chancer Elche, der to minutter før pausen kunne bringe sig på 1-0.

En bold i dybden endte hos indskiftede Fidel, som lagde et perfekt indlæg til Lucas Boye, der kunne heade bolden i mål bag en chanceløs Thibaut Courtois.

Efter scoringen havde Real Madrid et par chancer for at udligne før pausen, men det lykkedes ikke for hjemmeholdet

To VAR-gennemsyn efter pausen

Seks minutter efter pausen blev der nok engang peget på pletten i Elche-feltet.

Denne gang var det Eden Hazard, som var gået ned efter et mindre tydeligt benspænd, og efter et VAR-gennemsyn stod det klart, at straffesparket ikke fik lov at stå alligevel.

Ti minutter senere var der appeller for et straffespark til Elche, da Pete Milla gik i græsset, men det blev ikke skønnet, at der var tale om en strafbar situation.

Med et kvarter igen kom de ret mål mere, men det var ikke det udlignende af slagsen.

I stedet kunne Pere Milla gøre det til 2-0 for Elche, efter 1-0-målscorer Lucas Boye havde fundet angriberen med en god aflevering, der trak ham fri fra David Alaba og lagde den fladt i mål ved den fjerne stolpe.

Dermed var Elche for alvor på sejrskurs for første gang i klubbens historie på Bernabeu, som var usædvanligt mut.

To minutter efter var Casemiro tæt på en reducering, men hans hovedstød blev taget af overliggeren.

Med ti minutter igen fik Real Madrid dog endnu engang chancen, da halvlegens andet VAR-syn blev foretaget for et straffespark til værterne.

Denne gang blev det givet for en hånd på bolden, og Luka Modric vidste godt hvor målet stod overfor Edgar Badia.

Det indledte et hårdt pres mod Elche-målet, hvor gæsterne forsøgte at holde stand.

Fire minuter tid var der appeller for nok et Real Madrid-straffe, men selvom der var hånd på bold var den ikke strafbar.

Det lignede længe, at Real Madrid måtte indkassere et historisk nederlag, men Eder Militao ville det anderledes.

I kampens andet tillægsminut steg brasilianeren til vejrs og headede Vinicius Jr's indlæg i mål til slutresultatet 2-2.

Osasuna vandt i Granada

Tidligere søndag var Osasuna i kamp mod Granada på udebane.

Her blev det til en 2-0-sejr for gæsterne, grundlagt af David Garcia, som efter 66 minutters spil headede en bold i kassen til 1-0 efter hjørnespark.

Den sejr blev cementeret i kampens næstsidste minut, da Kike kunne gøre arbejdet færdigt fra kanten af det lille felt, efter assist fra Nacho Vidal.

Læs også

Benzema: Messi-kritikere ved intet om fodbold

Medie: Barca og Real indgår mundtlig aftale

Ancelotti roser vigtig duo: Ikke spillet meget

Hazard blev helten for Real i vildt Copa-drama

Real-legenden Paco Gento er gået bort

17 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0