11/7 2020

To Ronaldo-kasser reddede Juve i brag

Cristiano Ronaldo scorede to gange på straffespark, da Juventus og Atalanta spillede 2-2 i Serie A lørdag aften. 

Cristiano Ronaldo scorede to gange på straffespark, da Juventus og Atalanta spillede 2-2 i Serie A lørdag aften. 

Serie A

32. runde
FT

JUV

2 - 2

ATA

16'
0 1
Duvan Zapata
Mål
55'
1 1
Cristiano Ronaldo
Mål på straffe
81'
1 2
Ruslan Malinovsky
Mål
90'
2 2
Cristiano Ronaldo
Mål på straffe

Juventus kunne med en sejr over Atalanta i Torino lørdag spille sig yderligere foran Lazio i kampen om Serie A-titlen, da hovedstadsklubben tidligere på aftenen tabte til Sassuolo. Inden kampen lå Juventus syv point foran Lazio.

Atalanta lå nummer tre inden opgøret og kunne med tre point spille sig forbi Lazio.

Atalanta startede ud som lyn og torden og pressede flere gange Cristiano Ronaldo og co.. 

Efter 16 minutter skulle det også blive 1-0 til Atalanta ved Duvan Zapata. Alejandro Gomez viste stort overblik, da han vendte rundt på lidt plads og leverede en meget præcis aflevering til Zapata. Han kunne fladt score til 1-0 for Atalanta.  

Atalanta var spilstyrende i første halvleg og havde flere nærgående forsøg, mens Juventus ikke bød ind med det hele store.  

Stillingen var 1-0 ved pausen til Atalanta.  

Juventus fik en hjælpende hånd efter 55 minutter, da Marten de Roon fra Atalanta prøvede at blokere et indlæg. Den ramte dog armen, og det takserede dommeren til et straffespark.  

Det spark tog Ronaldo sig, og det gjorde portugiseren sikkert. Han bankede læderet i nettet til 1-1. 

Juventus var langt bedre med i anden halvleg, men Atalanta leverede også fint spil. Mario Pasalic fik en god mulighed, men forsvaret blokerede forsøget.

Med 20 minutter igen var Ronaldo tæt på at overliste Pierluigi Collini i Atalanta-målet, men målmanden vandt kampen og reddede.  

Ruslan Malinovski bragede bolden forbi Juventus-målet med 15 minutter igen, men han skal få revanche lidt efter.  

Ronaldo og Collini var igen i duel med 13 minutter igen, og her vandt målmanden igen og leverede en god redning.  

Med ti minutter igen skulle Atalanta dog komme på 2-1, og det var på et hårdt og fladt drøn af Ruslan Malinovski. Han modtog bolden på kanten af feltet, og normalt bruger han venstre ben til at sparke på mål.  

Lørdag aften var det højre, der kom i brug. Han trykkede mod kassen og blæste bolden fladt ind bag Wojciech Szczesny til 2-1 for Atalanta.  

Atalanta stillede sig ikke bare ned efterfølgende. Holdet kom også frem over stepperne, og Malinovski forsøgte sig igen. Denne gang manglede kvaliteten, og der blev dømt målspark.  

Ronaldo trykkede et frispark afsted med to minutter igen, og det gav et hjørnespark.  

På det efterfølgende hjørnespark fik Juventus endnu en hjælpende hånd, da der blev taget med hånd i Atalanta-feltet. Det gav straffespark til Juventus, og det scorede Ronaldo på til 2-2.  

Det hele endte 2-2 til Atalanta,. Juventus fører stadig Serie A og har otte point ned til Lazio på andenpladsen. Atalanta er nummer tre.

39 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0