27/9 2022

To FCM-profiler og Claesson skal redde Sverige

Sverige hiver to FC Midtjylland-spillere ind i startelleveren til aftenens skæbnekamp mod Slovenien. Victor Claesson beholder sin plads.

Sverige hiver to FC Midtjylland-spillere ind i startelleveren til aftenens skæbnekamp mod Slovenien. Victor Claesson beholder sin plads.

Det kan gå helt galt for Sverige tirsdag aften. Alt andet end sejr over Slovenien vil sende de blågule helt ned på C-niveauet i Nations League.

I weekenden blev svenskerne smadret 4-1 i Serbien, hvilket har fået landstræner Janne Andersson til at lave hele fire ændringer i sin startopstilling.

Det kommer FC Midtjylland-duoen Joel Andersson og Kristoffer Olsson til gode, da de begge er nye ansigter fra start til aftenens opgør på Friends Arena.

Også FCK’s Victor Claesson, som scorede det svenske mål i Beograd, får tillid fra landstræneren.

Sveriges startopstilling:
Robin Olsen - Joel Andersson, Isak Hien, Victor Nilsson Lindelöf, Ludwig Augustinsson - Viktor Claesson, Kristoffer Olsson, Jesper Karlström, Emil Forsberg - Dejan Kulusevski, Robin Quaison

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0