17/4 2021

Timands-West Ham var tæt på vildt comeback

Newcastle var foran med 2-0 og en mand i overtal, inden West Ham kom tilbage på 2-2. Det lykkedes dog Newcastle at sikre sig 3-2-sejren ti minutter før tid. 

Newcastle var foran med 2-0 og en mand i overtal, inden West Ham kom tilbage på 2-2. Det lykkedes dog Newcastle at sikre sig 3-2-sejren ti minutter før tid. 

Premier League

32. runde
FT

NEW

3 - 2

WHU

36'
1 0
Issa Diop
Selvmål
36'
1 0
Craig Dawson
To gule kort
41'
2 0
Joelinton
Mål
73'
2 1
Issa Diop
Mål
80'
2 2
Jesse Lingard
Mål på straffe
82'
3 2
Joseph Willock
Mål

Det var bund mod top, da Newcastle lørdag eftermiddag bød West Ham op til dans på hjemmebane.

Hjemmeholdet var nemlig lige over stregen med seks point ned til Fulham på den forkerte side af stregen.

Gæsterne lå til gengæld nummer fire inden opgøret med mulighed for at spille sig forbi Leicester og op på tredjepladsen med en sejr.

Newcastles Jacob Murphy var tæt på at bringe sit hold foran efter et lille kvarters spil, da han sendte en lumsk afslutning afsted fladt mod det korte hjørne, men Lukasz Fabianski reddede.

Efter 36 minutters spil udspillede en forfærdelig situation sig for West Ham, da Craig Dawson tabte bolden til Joelinton.

I et forsøg på at erobre bolden tilbage nedlagde Dawson Joelinton, der dog nåede at spille den videre til Allan Saint-Maximin.

Newcastle-angriberne drev bolden frem og sendte en svag afslutning mod mål, som Fabianski og Issa Diop dog fik dirigeret i eget net i samarbejde.

Dawsons forseelse på Joelinton blev efterfølgende takseret til et gult kort, hvilket han allerede havde et af i forvejen. Derfor blev det rødt til Dawson, mens Newcastle kom foran med 1-0 i løbet af få sekunder.

Fire minutter før pausen blev det også 2-0 til Newcastle efter et hjørnespark, som Fabianski tabte ned for fødderne af Joelinton, der sparkede bolden i nettet.

Dermed gik hjemmeholdet til pause foran med to.

Så skulle West Ham frem over stepperne, men med en mand i undertal.

17 minutter før tid lykkedes det også at skabe spænding i opgøret, da Issa Diop gjorde skaden god for selvmålet tidligere ved at score til 1-2.

Jarrod Bowen sendte et indlæg i fetlet, som Diop steg til vejr og headede i målet.

To minutter senere blev det også 2-2, da Ciaran Clark ramte bolden med hånden i en unaturlig position i feltet. Straffe til West Ham.

Den sparkede Jesse Lingard i nettet via den venstre stolpe, og så var der balance i regnskabet.

Newcastle svarede dog hurtigt igen. Først blev Jacob Murphy afvist på stregen af Ben Johnson, men i det 83. minut steg Joe Willock til vejrs og headede et indlæg i nettet.

3-2 til Newcastle, der atter havde bragt sig i front. En føring de holdt hjem og derfor vandt en uhyre vigtig sejr i et meget dramatisk opgør. 

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0