Championship
15/10 2022 20:51Tilfreds Jon Dahl: Forsvarede med livet som indsats
Jon Dahl Tomasson var yderst tilfreds med præstationen efter lørdagens 2-1-sejr mod Middlesbrough i den engelske Championship.
Jon Dahl Tomasson var yderst tilfreds med præstationen efter lørdagens 2-1-sejr mod Middlesbrough i den engelske Championship.
Championship
15. runde
FT
MID

1 - 2

BLB



Blackburn snuppede lørdag eftermiddag en 2-1-sejr, da man var på besøg hos Middlesbrough.
Efter kampen var den danske cheftræner Jon Dahl Tomasson da også tilfreds med præstationen. Det fortæller han i et interview på klubbens hjemmeside.
- Jeg synes, at det var en flot præstation, og vi får tre point mod en stor klub.
- Vi var ekstremt gode på bolden i første halvleg, hvor vi kreerede den ene chance efter den anden og scorede to gode mål.
- Hver gang vi angreb, blev vi farlige, og vi skulle have lukket kampen i første halvleg. Men Middlesbrough-keeperen gjorde det godt og reddede to 100%-chancer, så det kunne sagtens have stået 4-0.
- Men i stedet indkasserer vi et mål kort før pausen, hvilket ikke er et godt tidspunkt.
- Men i anden halvleg viste vi en helt anden side af os selv. Vi spillede meget modent med et meget ungt hold. Vi forsvarede med vores liv som indsats.
- Så alt i alt en stor præstation og en fortjent sejr, slutter danskeren.
Blackburn indtager en øjeblikkelig femteplads i Championship med 24 point efter 15 spillerunder.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar