17/4 2021

Thomas F: Ville gerne have haft flere sejre

Brentford tabte lørdag et skridt i kampen om oprykning til Premier League, og klubbens cheftræner, Thomas Frank, forventer da også, at kampen om oprykning vil blive afsluttet sent.

Brentford tabte lørdag et skridt i kampen om oprykning til Premier League, og klubbens cheftræner, Thomas Frank, forventer da også, at kampen om oprykning vil blive afsluttet sent.

Championship

42. runde
FT

BRE

0 - 0

MIL

Brentford ligger i denne sæson godt med i toppen af Championship, hvor der er oprykning til Premier League at spille med om. 

Lørdag mistede Thomas Frank og co. dog et skridt, da klubben spillede 0-0 med Millwall.

Den danske træner fortæller efter kampen, at han forventer, kampen om oprykning vil vare indtil sæsonens afslutning.

- Jeg er 100 procent sikker på, at det vil blive afgjort i den sidste eller næstsidste kamp.

- Men vi har hele tiden sagt, at vi vil holde fokus udelukkende på vores næste kamp, fordi momentummet vil skifte fra nu af og til sæsonafslutningen, siger Thomas Frank ifølge BBC Sport og tilføjer om Millwall-kampen:

- Der er en orkan inde i mig lige nu, men jeg prøver at forblive rolig, fordi holdet og jeg får kun gavn af et køligt hoved og et varmt hjerte.

Thomas Frank og Brentford er med 0-0-resultat ubesejret i de sidste syv kampe i Championship, hvor det er blevet til to sejre og fem uafgjorte resultater. 

Står det til Thomas Frank selv, så ville han dog gerne have haft endnu flere point på kontoen.

- Syv ubesejrede kampe er fint, men vi ville meget gerne have forvandlet mindst tre af disse uafgjorte til sejre, og vi burde have gjort det, siger Thomas Frank ifølge BBC Sport.

Næste kamp for Brentford er tirsdag 20. april på hjemmebane mod Cardiff.

Læs også

Frank glad for præstation trods nulløsning

Norwich rykker i PL efter Brentfords pointtab

Bidstrup efter debut: Der var lidt nerver på

12 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0