26/8 2020

Telia stopper som sponsor for Parken

FC København og Telia stopper samarbejdet om få dage, og klubbens hjemmebane kommer derfor igen til at hedde Parken.

FC København og Telia stopper samarbejdet om få dage, og klubbens hjemmebane kommer derfor igen til at hedde Parken.

Superligaen Grundspil

10. runde
søndag 15:00

SØN

vs

FCK

FC Københavns hjemmebane skal have 'nyt' navn.

Gennem de sidste seks år har klubbens stadion heddet Telia Parken, men nu er FC København blevet enige med Telia om at stoppe partnerskabet fra 31. august.

FCK's hjemmebane vil herefter igen hedde Parken - indtil videre - oplyser klubben.

- Det er oplagt at bruge denne mulighed til at sondere markedet efter en eller flere nye stadionpartnere, der kan bidrage til, at udviklingen omkring stadionoplevelsen kan accelereres yderligere, siger direktør i Parken Sport & Entertainment, Lars Bo Jeppesen.

- Vi er godt i gang med det arbejde, men det er vigtigere for os at finde den rigtige vej frem, end det er at gøre det hurtigt.

- Derfor er det også endnu for tidligt for os at sige, hvilken løsning, vi ender med omkring stadionpartnerskabet, her vil vi gerne holde mulighederne åbne.

Telia Parken blev i sommeren 2014 det første fodboldstadion i Danmark med eget wi-fi. Det trådløse netværk forbliver en del af stadionoplevelsen, når Telias sponsorat udløber.

FC København meddeler desuden, at Parken får et nyt visuelt udtryk fra den kommende sæson, hvor A- og D-tribunerne skifter markant udseende.

19 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0