17/4 2021

Streich om Flick: Han ved hvad han gør

SC Freiburg-træneren Christian Streich har tiltro til, at den afgående Bayern München-cheftræner Hansi Flick ved, hvad han har gang i og kalder hans næste arbejdsgiver for heldig.

SC Freiburg-træneren Christian Streich har tiltro til, at den afgående Bayern München-cheftræner Hansi Flick ved, hvad han har gang i og kalder hans næste arbejdsgiver for heldig.

Bundesliga

33. runde
lørdag 13:30

FRE

vs

BMU

Tidligere lørdag bekendtgjorde Bayern München-cheftræner Hansi Flick, at han agter at forlade sit job ved sæsonens udløb.

Det har naturligvis sat stærkt gang i spekulationer om, hvor den uhyre succesfulde tysker skal hen næste gang, men Freiburg-cheftræner Christian Streich er overbevist om, at det i alle tilfælde vil være en heldig arbejdsgiver.

- Enhver klub eller ethvert forbund, der får Hansi som træner, må anse sig for at være heldig. Det er min fuldstændige overbevisning, og enhver beslutning fra Hansi må respekteres, for han ved, hvad han gør, udtaler Streich til Sky Sports, og tilføjer:

- Det er imponerende, hvad Hansi har præsteret i Bayern München. Han har overrasket mange mennesker, fordi de ikke havde sådan en tiltro til ham, afslutter Streich.

En stærk kandidat til at modtage Flicks arbejdskraft kunne være det tyske landshold, hvor Joachim Löw til sommer stopper efter 15 år i spidsen.

Her var Flick allerede assistenttræner i årene 2006-2014, og var således med til at vinde VM i Brasilien i 2014 med Löw som chef.

Læs også

Bombe fra Flick: Forlader Bayern til sommer

2 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0