7/10 2022

Stor mystik: Hvem har indberettet Albentosa?

Vejle er af Disciplinærinstansen blevet bedt om at svare på en indberetning fra Hvidovre IF på Raul Albentosa, men Peter Lassen afviser, at klubben har indberettet noget.

Vejle er af Disciplinærinstansen blevet bedt om at svare på en indberetning fra Hvidovre IF på Raul Albentosa, men Peter Lassen afviser, at klubben har indberettet noget.

Der var drama, da Hvidovre og Vejle i seneste runde af NordicBet Ligaen krydsede klinger, og topkampen har fået et mærkværdigt efterspil.

Hvidovre var særdeles utilfreds med en situation i det 25. minut, hvor Vejles Raul Albentosa ramte Christian Greko Jakobsen i ansigtet med en albue, og den situation har Fodboldens Disciplinærinstans kigget nærmere på og nu henlagt.

Der er dog stor mystik om, hvor indberetningen kommer fra.

- Vejle Boldklub modtog en skrivelse fra Disciplinærinstansen om, at der lå en indberetning fra Hvidovre IF på Raul Albentosa, og den har vi svaret på og redegjort for. 

- Den sag er helt korrekt blevet afvist, som Vejle Boldklub forventede, oplyser Vejle-direktør Henrik Tønder til bold.dk. 

I Hvidovre kender sportschef Peter Lassen dog ikke noget til nogen indberetning.

- Det er ikke rigtigt. Vi har ikke indgivet nogen klage, og jeg ville vide det, hvis nogen herfra havde gjort det, siger Lassen til bold.dk.

Men Vejle blev bedt om at svare på en klage, der kom fra Hvidovre IF?

- Det kan jeg ikke tro. Jeg burde vide det, hvis det var. Jeg har taget konfrontationen omkring hele den her situation, så selvfølgelig ville jeg være involveret, hvis det var. Jeg kan garantere, at jeg ikke kender noget til det her, siger Peter Lassen.

bold.dk har fredag formiddag været i kontakt med Disciplinærinstansens formand, Jens Hjortskov, men han vil ikke kommentere på sagen.

Se episoden med Albentosa og Greko i toppen af artiklen.

Læs også

Vejle slår tilbage mod Hvidovre: Mangel på format

HIF raser efter Vejle-kamp: Den giver fire dage i spjældet

Hvidovre-chef raser over Vejle-mål: Det er jo helt væk

Se her: Hvidovre-fysioterapeut løber på banen og får rødt kort

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0