7/10 2022

Stamenic kneb en tåre: City-kamp havde særlig betydning

Champions Leauge-kampen mod Manchester City var ekstra speciel for Marko Stamenic, da det var første gang, at FCK-spillerens familie så ham spille i professionelt regi.

Champions Leauge-kampen mod Manchester City var ekstra speciel for Marko Stamenic, da det var første gang, at FCK-spillerens familie så ham spille i professionelt regi.

- Det var et specielt moment for min familie og jeg.

Sådan lød det fra Marko Stamenic, da han efter 0-5-nederlaget på Etihad Stadium fortalte til bold.dk, at kampen mod Manchester City havde været ekstra speciel for ham at spille.

Det var nemlig første gang, at den newzealandske midtbanespillers familie så ham optræde som professionel fodboldspiller, forklarede Stamenic.

- Min familie har ikke set mig spille, mens jeg har været professionel, så i dag (onsdag, red.) var første gang. Min fars favorithold er desuden også Manchester City, så det var et specielt moment for min familie og jeg, sagde han til bold.dk.

Kan du sætte lidt flere ord på, hvordan det var?

- Det var meget emotionelt. Da vi gik ud til kampen, og Champions League-hymnen startede, kunne jeg stå og kigge op på min far, mor og søster. 

- Der kneb jeg sgu en tåre. Det var et meget følsomt øjeblik, og jeg ønskede bare at gøre dem stolte.

Talte du med dem efter kampen?

- Jeg vinkede til dem nede fra banen, og så ringede jeg til dem lige efter, så jeg lige kunne høre, hvad de tænkte. Jeg ser dem også i de kommende dage, hvor de kommer til København, lød det fra midtbanespilleren.

Stamenic forklarede afslutningsvis, at han ikke håbede, at nederlaget overskyggede familiens følelse af stolthed.

- Desværre var resultatet ikke godt, men jeg gav alt, jeg havde, og jeg tror ikke, at min familie kunne bede om mere. Jeg håber, at de er stolte af mig, afsluttede han.

20-årige Stamenic skiftede i sommeren 2020 fra hjemlandet til FCK.

Læs også

FCK-back tror på godt resultat mod City i Parken

Grabara blev smidt op på den store hest: Så må man ride den

Stamenic bad om VAR-tjek ved straffe: Laporte spillede den bedst

FCK skånede Cornelius: Påpasselige med drilsk skade

Claesson: City er verdens bedste

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0