International
31/7 2019 22:16Ståle udelukker Sisto - ikke kontakt til Lucas A.
Hverken Pione Sisto eller Lucas Andersen skal afløse Robert Skov i FC København. Det siger manageren til 3+.
Hverken Pione Sisto eller Lucas Andersen skal afløse Robert Skov i FC København. Det siger manageren til 3+.
FC København har solgt Robert Skov til Hoffenheim, og derfor er Superliga-klubben i fuld gang med at finde en afløser for sidste sæsons topscorer, inden vinduet smækker i.
Pione Sisto er blandt andet blevet nævnt som en mulig afløser, men selv om Ståle Solkbakken synes, at han er en fantastisk spiller, så kommer det ikke til at ske. Det siger han til 3+.
- Det er økonomisk helt umuligt, lyder den kontante melding fra FCK-manageren, da han bliver spurgt ind til det mulige køb.
Han siger, at de ikke har haft kontakt til Celta Vigo, men det er ikke muligt for dem at betale de 10-12 millioner euro -75 til 90 millioner kroner - han forventes at koste.
Også AaB-kaptajnen Lucas Andersen er blevet nævnt som en afløser for Robert Skov, og selv om Ståle Solbakken ikke er lige så kategorisk i sin afvisning, da 3+ spørger, udelukker han også den handel.
- Jeg synes, at Lucas Andersen er en fantastisk spiller - særligt efter han er kommet tilbage til Aalborg, hvor han er blevet bedre og bedre og har fået stort ansvar.
- Men jeg tænker, at han har et job der, han meget gerne vil fuldføre. Han koster nok også mere, end vi egentlig vil betale så, så vi har ikke henvendt os der, siger han til 3+.
24 kommentarer
vis man kigger lidt tilbage i rygte strømmen bare et års tid tilbage.
så er der en mand der faktisk kom fra røde stjerne/Crvena Zvezda eller hvad de nu hedder :)
Luka Adzic : som vist ikke rigtigt er faldet til, og som var rygtet til i vinter igen efter han valgt os fra i første omgang :)
Bolanos ;)
Ej, jeg tror Saba vil være et fantastisk tilføjelse. Han er direkte i sit spil og kan både komme ned til baglinjen og slå et indlæg eller trække ind i banen. Han er også god på begge sidder af midtbanen og kan også bruges på toppen.
Udelukkede Ståle ikke også Ovideo?
Jeg siger ikke, at økonomien kan sammenlignes 1:1 med et evt. køb af hverken PS eller LA, men HVIS FCK vitterligt er interesserede i disse spillere, kan der selvsagt være noget taktik i at melde ud, at det ikke sker...
Tak