4/6 2022

Ståle før nordisk møde: Sverige er favorit

Den norske landstræner, Ståle Solbakken, peger på Sverige som favorit, når Sverige og Norge tørner sammen søndag aften. 

Den norske landstræner, Ståle Solbakken, peger på Sverige som favorit, når Sverige og Norge tørner sammen søndag aften. 

Både Norge og Sverige fik en perfekt start på Nations League, da begge nationer vandt deres kampe i første spillerunde. 

Sverige tog en 2-0-sejr ude mod Slovenien, mens Norge besejrede Serbien 1-0 på udebane. 

Søndag skal Norge en tur til Sverige, hvor de to tophold skal krydse klinger. Forud for opgøret peger den norske landstræner på Sverige som favoritter. 

- Sverige spiller på hjemmebane, de er nok favoritter. Men det var Serbien også, så vi får at se, udtaler Ståle Solbakken ifølge TV 2 Norge med et smil. 

Til kampen må Sverige undvære en række forsvarsspillere, men det bliver ifølge Solbakken ikke et problem for svenskerne.  

- Jeg har trænet mange svenske stoppere gennem tiden. De har altid stor kvalitet og disciplin, så de skal nok stille med en god duo, afslutter den norske landstræner. 

Kampen mellem Sverige og Norge spilles søndag klokken 20.45.

Læs også

Sverige mister to før Norge - Elanga er tilbage

Ståle efter hård sejr: Syv havde krampe

Haaland stod bag norsk sejr mod Serbien

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0