2/7 2020

SPAL snydt af Milan: Står med en bitter smag

SPAL lukkede 2-2-udligningen ind i kampens overtid, da man ellers var på vej mod en flot undertalssejr mod AC Milan. Det var ikke fortjent, mente træner Luigi Di Biagio.

SPAL lukkede 2-2-udligningen ind i kampens overtid, da man ellers var på vej mod en flot undertalssejr mod AC Milan. Det var ikke fortjent, mente træner Luigi Di Biagio.

Serie A

29. runde
FT

SPA

2 - 2

ACM

13'
1 0
Mattia Valoti
Mål
30'
2 0
Sergio Floccari
Mål
43'
2 0
Marco D'Alessandro
Rødt kort
79'
2 1
Rafael Leao
Mål
90'
2 2
Francesco Vicari
Selvmål

AC Milan reddede sig onsdag aften fra en blamage af de helt store, da man på udebane udlignede til 2-2 i kampens overtid mod bundholdet SPAL, der tilmed spillede godt en time i undertal.

Det efterlod SPAL-træner Luigi Di Biagio med en bitter smag i munden.

- Det er en skam, for vi var virkelig så tæt på, og vi begyndte at tro, at vi havde gjort det, sagde Di Biagio efter kampen ifølge Football Italia og fortsatte:

- Vi arbejdede hårdt, vi kom godt ud og gjorde tingene godt, hvilket ikke var nemt med ti mod 11 i en time. Jeg er oprigtigt stolt af mine spillere, og det er kun naturligt efter at have arbejdet så hårdt, at det efterlader en bitter smag i munden.

- Jeg kunne ikke have bedt om mere fra drengene. Vi må bare blive ved at prøve, siger han om nedrykningskampen og fortsætter:

- Vi må blive ved at prøve, vi lever stadig, så vi må tro på det indtil slutningen. Ligesom vi har tabt point i det 95. minut i de forgangne uger, så kan det ske for andre hold.

SPAL har syv point op til overlevelse med ni runder igen.

Læs også

Uheldigt selvmål reddede Milan fra blamage

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0