2/7 2020

Spændt pokalhelt: Stort at komme i Europa

Anders K. Jacobsen afgjorde pokalfinalen med to mål, men det fyldte ikke det store hos den fynske angriber. Han glæder sig til at komme i Europa med SønderjyskE.

Anders K. Jacobsen afgjorde pokalfinalen med to mål, men det fyldte ikke det store hos den fynske angriber. Han glæder sig til at komme i Europa med SønderjyskE.

Sydbank Pokalen

finale
FT

AaB

0 - 2

SØN

38'
0 1
Anders K. Jacobsen
Mål
56'
0 2
Anders K. Jacobsen
Mål
65'
0 2
Julius Eskesen
To gule kort

SønderjyskE tog onsdag aften en billet til europæisk kvalifikationsfodbold, da man slog AaB 2-0 i pokalfinalen.

Anders K. Jacobsen scorede begge mål i kampen, men han var en fattet mand efter sin brandkamp, hvor han mest af alt satte pris på, at Europa venter på SønderjyskE.

- Jeg selvfølgelig stolt over det, men i bund og grund betyder det ikke så meget, hvem der laver målene, så længe de bliver lavet. Det er kæmpestort for os at have vundet, sagde han efter kampen og fortsatte om forskellen på at vinde pokalen med SønderjyskE kontra AaB:

- Det er ligegyldigt, hvilket hold du står der med, så er det stort. Selvfølgelig var det ærgerligt med tilskuere og begrænsninger, men det var sådan, det var.

- Det tager ikke noget fra os og det, vi har opnået, så alt er godt.

Men når der scores to mål, så er det da meget rart, at det er en selv?

- Som jeg startede med at sige, så er jeg stolt over at være med til at afgøre det. Men i bund og grund er det jo ikke det, det handler om. Det var, at vi vandt kampen.

Anders K. Jacobsen glæder sig over, at pokaltitlen giver adgang til Europa.

- Det er jeg virkelig, virkelig glad for. Det har jeg været med til tidligere, og så må vi se, hvad vi kan gøre ud af det. Uanset hvad, så er det stort at komme udenfor landets grænser og i hvert fald være sikker på at spille nogle kampe, og det ser jeg helt vildt frem til.

Selv om han ikke var helt op at ringe over sin afgørende rolle, så vil onsdagens kamp nok ende på en god hylde i angriberens minde-kartotek.

- Når det kommer lidt på afstand det her, så vil det stå som et klart minde at have scoret to mål og vinde 2-0 over AaB. Det er virkelig stærkt for en klub som vores. 

- Først og fremmest at nå finalen, men også at slå AaB, som er en god modstander. Når det kommer på afstand, så bliver det rigtig godt at kigge tilbage på.

SønderjyskE skal i weekenden fortsætte jagten på en ny sæson i 3F Superligaen. Her møder man Anders K. Jacobsens tidligere klub OB på hjemmebane.

Læs også

SønderjyskE-chef: Truppen ikke klar til Europa

Finale-bomberen AK er årets pokalfighter

Pokalhelten AK: Det udviklede sig til et helvede

AK blev sønderjysk helt i kæmpe pokaldrama

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0