Nations League A
26/9 2022 10:46Southgate fravælger Alexander-Arnold - Toney kan få debut
Gareth Southgate har valgt ikke at udtage Trent Alexander-Arnold, Fikayo Tomori, James Ward-Prowse og Jarrod Bowen mod Tyskland. Ivan Toney kan få debut.
Gareth Southgate har valgt ikke at udtage Trent Alexander-Arnold, Fikayo Tomori, James Ward-Prowse og Jarrod Bowen mod Tyskland. Ivan Toney kan få debut.
England er allerede sikre nedrykkere i Nations League Liga A, men mandag aften får englænderne besøg af Tyskland i sidste spillerunde.
Til opgøret har landstræner Gareth Southgate valgt at se bort fra store navne i form af Trent Alexander-Arnold, Fikayo Tomori, James Ward-Prowse og Jarrod Bowen.
Også Jack Grealish sidder ude, men det skyldes ikke et fravalg, han er nemlig i karantæne.
Til gengæld er Brentford-spidsen Ivan Toney med i truppen, det samme er spillere som Marc Guehi, John Stones, Ben Chilwell og Jordan Henderson.
Kampen mellem England og Tyskland spilles mandag aften klokken 20.45.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar