1/3 2021

Sønderjyske-profil erkender tegn på krise

SønderjyskEs kollaps mod Lyngby mandag er et tegn på krise, erkender midtbanespilleren Mads Albæk.

SønderjyskEs kollaps mod Lyngby mandag er et tegn på krise, erkender midtbanespilleren Mads Albæk.

Superligaen Grundspil

18. runde
FT

SØN

1 - 4

LYN

37'
0 1
Magnus Warming
Mål
44'
0 2
Jens Martin Gammelby
Mål
52'
0 3
Jens Martin Gammelby
Mål
83'
1 3
Anders K. Jacobsen
Mål på straffe
84'
1 4
Magnus Kaastrup
Mål

Efter et forrygende 2020 med pokaltitel og en suveræn efterårssæson, hvor holdet lå med i den sjove ende af 3F Superligaen, er SønderjyskE kommet helt ned på jorden igen.

Sønderjyderne har nemlig tabt fire 3F Superligakampe i træk, efter det mandag blev til et ydmygende 1-4-nederlag på hjemmebane til bundholdet Lyngby.

Det har sat stilstand i de lyseblås pointhøst, som er stagneret på 24 point. Tilmed har holdene under skrabet point til sig, og det har nu betydet, at OB med en bedre målscore har overtaget SønderjyskEs sjetteplads.

SønderjyskEs midtbaneprofil Mads Albæk erkender da også, at holdet lige nu er i en skidt forfatning.

- Man kan godt sige, at sådan et nederlag er et tegn på krise. Stemningen er ikke god lige nu efter sådan en skidt præstation.

- Det er jo ikke noget, man tænker over inden kampene, at man har tabt fire kampe.

- Men når man siger det, kan man jo godt høre, at det ikke er særlig godt, og det er klart, at der skal sættes en prop i nu, siger Albæk.

Midtbanegeneralen mener, at den dårlige stime kommer på baggrund af en kombination af forskellige ting.

- Nogle kampe har det været marginaler, og nogle andre gange har det været dårlige præstationer, som i en tæt 3F Superliga har betydet, at vi er rendt ind i den her periode af nederlag, konstaterer den 31-årige midtbanespiller.

SønderjyskEs cheftræner, Glen Riddersholm, siger, at det er tid til, at alle der har en andel i holdet skal kigge indad nu.

- Det her handler ikke om at pege fingre ad nogen nu. Det handler om, at alle kigger indad og finder en stolthed og en professionalisme frem, som skal være med til, at vi kan rejse os oven på det her, siger træneren.

Og allerede på torsdag får SønderjyskE chancen for at rejse sig på hjemmebanen, når netop top seks-konkurrenterne fra OB kommer på besøg til en direkte duel om den plads, som i sidste ende er adgangsgivende til mesterskabsspillet.

Derfor mener Riddersholm, at SønderjyskE skal rejse sig igen lynhurtigt efter Lyngby-nederlaget.

- Vi har ikke tid til at kigge den her kamp i sømmene. Vi skal hurtigt have kampen på afstand, og derfor bliver det nok heller ikke til mange timers søvn i nat.

- Så når alle medarbejdere møder ind i morgen, så kigger vi frem mod torsdag, hvor vi skal bevise, at vi er et langt bedre fodboldhold, end hvad vi specielt viste i dag, siger han.

/ritzau/

Læs også

Dal Hende: Vi skal helt glemme top seks

Gammelby efter stor triumf: Det var fantastisk

Lyngby satte SE på plads med storsejr

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0