27/1 2023

Skuffet Lyngby-chef bekræfter profilsalg: Kun en win for ham

Lyngby bekræfter over for bold.dk, at klubben sælger Magnus Westergaard til Viborg, og det ærgrer Lyngby, at det ikke blev til en forlængelse.

Lyngby bekræfter over for bold.dk, at klubben sælger Magnus Westergaard til Viborg, og det ærgrer Lyngby, at det ikke blev til en forlængelse.

Superligaen Kvalifikationsspil

23. runde
I dag 12:00

LYN

vs

SIF

Senest til sommer siger Lyngby farvel til midtbanespilleren Magnus Westergaard.

B.T. meddeler fredag, at Westergaard skifter til 3F Superliga-rivalerne Viborg, og det bekræfter Lyngby nu over for bold.dk.

Klubben forsøgte ellers at forlænge kontrakten med midtbanespilleren, som har udløb til sommer, men parterne kunne ikke blive enige, hvilket ærgrer Lyngbys fodboldchef Nicas Kjeldsen.

- Magnus har meddelt os, at han har indgået en kontrakt med Viborg fra sommer, hvor hans aftale med os udløber. Det er status lige nu.

- Selvfølgelig er vi skuffede, men sådan er gamet. Vi ville rigtig gerne have, at Magnus var fortsat hos os og blev den næste salgscase, men sådan skulle det ikke være, siger Kjeldsen, som føler, at Lyngby gjorde, hvad de kunne for at forlænge aftalen:

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne inden for de rammer, vi har.

- Vi har arbejdet og forsøgt på forskellig vis i et år. Vores udspil til Magnus var en aftale, hvor han forlængede med Lyngby med en fælles forståelse af, at Magnus selvfølgelig skal videre, hvis den rigtige mulighed bød sig.

- Det var den samme model som vi lavede med Adam Sørensen og Kasper Jørgensen i sommer, hvor vi i forbindelse med forlængelsen lavede en plan, der var win-win for begge parter. Nu bliver det så kun en win for Magnus, og det er vi sindssygt ærgerlige over.

Nicas Kjeldsen forklarer, at det ikke er utænkeligt, at 24-årige Westergaard har spillet sin sidste Superliga-kamp for Lyngby og rykker til Viborg allerede nu.

- Det må tiden vise, men mekanismen i den her verden gør jo, at det er en mulighed.

- Vi har en del dygtige og talentfulde spillere, på hans position. Mange af dem er dog unge, der er på vej, så måske giver det mening for os at få lidt mere erfaring ind centralt. Men som vi hele tiden har sagt, så skal det være det rigtige og ikke bare en korttidsløsning.

- Vi arbejder på det, men vi er ikke tæt på. Det skal give mening for Lyngby. Den rigtige spiller for os er en, der løfter topniveauet på holdet, men også vil være hos os på lang sigt, og det arbejder vi på, siger Nicas Kjeldsen.

Magnus Westergaard har spillet 15 Superliga-kampe for Lyngby i denne sæson. 

Læs også

Avis: Viborg henter Lyngby-profil

Lyngby forlænger med midtbaneprofil

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0