2/3 2021

Skuffet Glen R: Vi forsvarede os miserabelt

Glen Riddersholm var slemt skuffet over især den defensive indsats i SønderjyskE's 1-4-nederlag til Lyngby.

Glen Riddersholm var slemt skuffet over især den defensive indsats i SønderjyskE's 1-4-nederlag til Lyngby.

Superligaen Grundspil

18. runde
FT

SØN

1 - 4

LYN

37'
0 1
Magnus Warming
Mål
44'
0 2
Jens Martin Gammelby
Mål
52'
0 3
Jens Martin Gammelby
Mål
83'
1 3
Anders K. Jacobsen
Mål på straffe
84'
1 4
Magnus Kaastrup
Mål

SønderjyskE led mandag et overraskende og klart nederlag, da holdet tabte med 1-4 på eget græs til bundholdet Lyngby i 3F Superligaen.

Efter kampen lagde cheftræner Glen Riddersholm ikke fingre imellem, da han skulle vurdere holdets indsats. 

- Vi er sindssygt skuffede over den præstation, vi leverede, siger Riddersholm. 

- Vi forsøgte at give det et skud ved at gå lidt mere offensivt til værks, og jeg synes egentlig også, vi kom ganske fint i gang med fire hjørnespark og de største chancer i indledningen.

- Vi vidste, at det kunne ryste et hold som Lyngby, hvis vi fik scoret, men kendetegnet for denne kamp var, at vi forsvarede på helt miserabel vis, og så lukker man altså fire mål ind mod et godt spillende hold.

- Når man forsvarer på denne måde, er man så langt væk fra point, som man kan være. Det giver en dårlig smag i munden at lukke fire mål ind på hjemmebane.

SønderjyskE får ikke mange dage til at sunde sig over nederlaget, da holdet skal i kamp igen på torsdag mod OB.

Her skal SønderjyskE vise, at mandagens præstation var en enlig svale. 

- I takt med, at målene blev lukket ind, så vi dårligere og dårligere ud, og så blev det et tungt og stort bjerg, vi skulle bestige, og der skal vi nu vise en helt anden mentalitet. Vi skal samle os selv som gruppe og i trænerstaben og se frem mod torsdag.

- Der skal vi vise, at vi er et langt bedre fodboldhold, end vi viste i denne kamp. Det gør ondt det her, siger Riddersholm.

Netop OB overtog i den netop overståede runde sjettepladsen fra SønderjyskE.

Læs også

Sønderjyske-profil erkender tegn på krise

Dal Hende: Vi skal helt glemme top seks

Gammelby efter stor triumf: Det var fantastisk

Lyngby satte SE på plads med storsejr

3 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0