6/6 2020

Skov-oplæg var ikke nok til sejr for Hoffenheim

Robert Skov leverede et oplæg, da Hoffenheim spillede 2-2 på udebane mod Fortuna Düsseldorf i Bundesligaen.

Robert Skov leverede et oplæg, da Hoffenheim spillede 2-2 på udebane mod Fortuna Düsseldorf i Bundesligaen.

Bundesliga

30. runde
FT

FDU

2 - 2

HOF

5'
1 0
Rouwen Hennings
Mål
9'
1 0
Benjamin Hübner
Rødt kort
16'
1 1
Munas Dabbur
Mål
61'
1 2
Steven Zuber
Mål
76'
2 2
Rouwen Hennings
Mål på straffe

Fortuna Düsseldorf med Mathias 'Zanka' Jørgensen på bænken fra start af tog imod Hoffenheim med Robert Skov i startopstillingen lørdag. Jacob Bruun Larsen pådrog sig en lyskeskade i Hoffenheims seneste kamp mod Mainz 05 i Bundesligaen, og han var derfor ikke tilgængelig til opgøret.

Med en sejr i lørdagens kamp kunne Hoffenheim komme tæt på top seks og måske endda komme i top seks, hvis Wolfsburg smider point søndag.

I den modsatte ende af Bundesligaen befinder Düsseldorf sig, og tre point ville lune gevaldigt for holdet i kampen for at undgå nedrykning.

Det var Düsseldorf, der fik en drømmestart, og der skulle blot gå fem minutter, før hjemmeholdet havde bragt sig foran.

Kevin Stoger leverede et meget præcist indlæg tæt under Hoffenheim-målet, og her stod Rouwen Hennings helt fri og kunne sætte hovedet på kuglen. Med et velplaceret hovedstød kom bolden ind over stregen til 1-0 for Düsseldorf.

Det var Hennings 13. sæsonmål i Bundesligaen.

Det skulle blive værre for Hofffenheim. Efter ni minutter blev Benjamin Hübner præsenteret for et rødt kort, da han svingede en albue i hovedet på en Düsseldorf-spiller efter et hjørnespark. Dommeren tjekkede situationen igennem via VAR, men kendelsen stod ved magt.

Trods en mand i undertal, så skulle Hoffenheim hurtigt komme tilbage i opgøret. Robert Skov slog et skarpt indlæg fra venstre. Her fik Steven Posch foden på, men Florian Kastenmeier klarede forsøget. På riposten var Munas Dabbur skarp og kunne score til 1-1 tæt under mål.

Blot to minutter efter troede Düsseldorf, at de var kommet foran på ny, men scoringen blev annulleret, da Düsseldorf havde begået et frispark forinden.

Efter 30 minutter fik Valon Berisha en god mulighed og sparkede mod mål. Her måtte Oliver Baumann hive en fin redning op og redde Hoffenheim.

Düsseldorf sad på anden halvdel af første halvleg og fik produceret nogle muligheder, men ind ville bolden ikke mere i første halvleg.

Derfor stod der 1-1 ved pausen.

Kort inde i anden halvleg havde Robert Skov en stor mulighed for at bringe Hoffenheim foran, men forsøget gik snært over mål.

Kort efter var danskeren igen i fokus, da han fik sig et gult kort efter at have brugt sin albue ureglementeret.

Det var umiddelbart ikke til at se, at Hoffenheim var en mand mindre på banen, da holdet skabte mest i starten af anden halvleg.

Efter 61 minutter lykkedes det også Hoffenheim at komme foran, og her var Robert Skov hovedaktøren bag målet. 

Danskeren blev sendt i dybden i venstre side, og med et fint overblik fandt han Steven Zuber på midten, der kunne sparke bolden fladt i kassen til 2-1 for Hoffenheim.

Rouwen Hennings skulle dog igen vise sig at være vigtig for Düsseldorf, da han bragte mandskabet tilbage i kampen og scorede til 2-2 på et straffespark. 

Håvard Nordtveit begik forseelsen og modtog et gult kort, og Hennings sendte straffesparket sikkert i mål.

Kort før tid var Hennings meget tæt på at sparke hjemmeholdet til sejr, men Hoffenheim fik reddet situationen.

Det endte med at blive den sidste scoring i kampen, og dermed endte kampen med 2-2. 

Resultatet betyder, at Hoffenheim er nummer seks i Bundesligaen, mens Düsseldorf er nummer 17.

Læs også

Bruun Larsen meget tvivlsom til weekenden

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0