9/10 2021

Skive tog sejren i målrigt bundopgør i 2. div.

Skive vandt lørdag ude over Middelfart i et målrigt opgør i bunden af 2. division. Middelfart kom tilbage fra 0-2, men tabte altså til sidst 2-3.

Skive vandt lørdag ude over Middelfart i et målrigt opgør i bunden af 2. division. Middelfart kom tilbage fra 0-2, men tabte altså til sidst 2-3.

2. Division

11. runde
FT

MID

2 - 3

SKI

21'
0 1
Oliver Boersting
Mål
47'
0 2
Mostafa Maarouf
Mål
50'
1 2
Jacob Linnet
Mål
52'
2 2
André Bjerregaard
Mål
75'
2 3
Mads Agger
Mål

Det var tale om et klokkeklart bundopgør, da Middelfart lørdag tog imod Skive i den danske 2. division.

Tungt siddende på tabellens to sidste pladser har klubberne fået en mildest talt dårlig start på sæsonen med fem point i ti kampe. Det var altså et vigtigt opgør for de to hold, der begge desperat havde brug for en sejr og tre point.

Vil du se fodbold live på bold.dk?

bold.dk arbejder på at sende alle kampe live fra den danske 2. og 3. division gratis for alle vores brugere.

Har du interesse i at se divisionsfodbold live på bold.dk?

Indtast din mail, og få besked, når vi er klar til kamp.

Vi behandler dine personlige oplysninger i overensstemmelse med vores persondatapolitik

Det var gæsterne fra Skive som kom bedst fra første halvleg, da den unge AaB-lejesvend Oliver Børsting gjorde det til 1-0 efter 21 minutters spil, hvilket også var stillingen ved pause.

Anden halvleg startede med et brag, da Skive kom på 2-0 efter halvandet minut, på en afslutning der tog indersiden af stolpen på vej i mål. Målscoren var Mostafa Maarouf.

Det så nu sort ud for Middelfart, men de vestfynske drenge lavede et lyncomeback på bare to minutter.

Først gjorde Jacob Linnet det til 1-2, da han headede et indlæg under målmanden efter 51 minutters spil, og kort efter bolden var givet op, så lå den i Skive-målet igen.

Endnu et indlæg, og endnu et hovedstødsmål – denne gang fra den tidligere AC Horsens-angriber André Bjerregaard.

Middelfart havde dog svært ved at holde Skive fra chancer og efter 68 minutter var udeholdet tæt på, men afslutningen blev blokeret. Det blev den ikke otte minutter senere.

Her kom indskiftede Mads Agger flot igennem i venstre side af feltet, inden han bankede bolden ind nede ved fjerneste stolpe.

Middelfart formåede ikke at komme tilbage i kampen for anden gang, og det endte derfor med 3-2-sejr til Skive, der nu har otte point men stadig er at finde i bunden af tabellen på en 11.-plads.

Middelfart ligger sidst med fem point og har stadig den første sejr til gode.

2 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0