26/7 2021

Skipper fik chancen for BIF: Håber på mere

Brøndby havde Anton Skipper med i Andreas Maxsøs fravær mod Viborg, og den unge forsvarer håber, at den her sæson bliver hans.

Brøndby havde Anton Skipper med i Andreas Maxsøs fravær mod Viborg, og den unge forsvarer håber, at den her sæson bliver hans.

Superligaen Grundspil

2. runde
FT

BIF

1 - 1

VFF

21'
1 0
Josip Radosevic
Mål
68'
1 1
Lars Kramer
Mål

Anton Skipper var med fra start for Brøndby i søndagens kamp mod Viborg, hvor Andreas Maxsø manglede på grund af et snarligt salg.

21-årige Skipper er vendt hjem til Brøndby efter et lejeophold i Hobro, og han har fået at vide af de blå-gule, at han ville få chancen for at vise sig frem.

- Meldingen var, at jeg ville få chancen for at vise mig frem. Så har det været op til mig selv at vise, at de kunne stole på mig, siger Anton Skipper.

Tror du, det bliver din sæson, det her?

- Det kan jeg håbe på. Det er svært at spå i fodbold, og ultimativt er det træneren, der sætter holdet. 

- Jeg vil sige, at jeg gør mit i hverdagen for at vise mig frem, og jeg føler, jeg er et godt sted mentalt og fodboldmæssigt. Jeg er klar til at bidrage med det, jeg kan, men vi må se. Jeg tager en dag ad gangen.

Hvordan synes du, det gik?

- Jeg synes, jeg spillede en fin kamp. Jeg ville gerne have spillet hele kampen, men det vil man altid. Det var ærgerligt, vi kun fik et point med i dag (søndag, red.).

- Der er altid noget at bygge på, men generelt var det fint.

Skipper spillede med Sigurd Rosted og Tobias Børkeeiet i forsvaret, og der er selvfølgelig stadig nogle relationer, der skal forfines.

- Det er klart, at vi ikke har spillet så mange kampe sammen før, men Toby og Sigurd er gode spillere, og jeg har troen på egne evner.

- Det eneste minus er, at vi ikke har spillet så mange kampe sammen, men erfaringen kommer jo kun, hvis man spiller nogle kampe sammen, siger Anton Skipper.

Anton Skipper har i alt spillet 13 førsteholdskampe for Brøndby.

Læs også

Niels F: VFF havde ingen chancer i åbent spil

Niels F. lovpriser Maxsø inden afsked

Medie: Brøndby tæt på svensk midtstopper

Hobro lejer Anton Skipper i Brøndby

12 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0