VM
25/11 2022 20:59Skadet Neymar tror på mere VM-spilletid: Vil gøre mit bedste
Neymar har givet lyd fra sig efter den skade, han pådrog sig i den første kamp mod Serbien, og den brasilianske kreatør tror på mere spilletid til slutrunden.
Neymar har givet lyd fra sig efter den skade, han pådrog sig i den første kamp mod Serbien, og den brasilianske kreatør tror på mere spilletid til slutrunden.
Torsdag vandt Brasilien 2-0 over Serbien i holdets første opgør ved VM-slutrunden i Qatar, men kort før tid måtte holdets ubetinget største stjerne Neymar lade sig udskifte med en ankelskade.
PSG-spilleren tror dog på, at han stadig har en rolle at spille ved dette VM. Det skriver han fredag på sin Instagram-profil.
- Det her er en af de hårdeste dage i min karriere – og igen sker det til en VM-slutrunde.
- Ja, jeg er skadet, og det kommer til at blive hårdt – men jeg er sikker på, at jeg har en chance for at komme tilbage.
- Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe mit land, mine holdkammerater og mig selv, lyder det fra Neymar.
Brasilien spiller sin næste kamp mod Schweiz mandag.
Kampen bliver fløjtet i gang kl. 17:00.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar