Copa del Rey
27/1 2023 09:36Simeone forstår ikke dommer: Har du et problem med Morata?
Atletico Madrid-cheftræner Diego Simeone var ikke tilfreds med kampens dommer i nederlaget til Real Madrid, som flere gange ikke dømte Alvaro Moratas vej.
Atletico Madrid-cheftræner Diego Simeone var ikke tilfreds med kampens dommer i nederlaget til Real Madrid, som flere gange ikke dømte Alvaro Moratas vej.
Copa del Rey
kvartfinale
FT
REA

3 - 1

AMA



Atletico Madrid er ude af Copa del Rey, efter de tabte rivalopgøret mod Real Madrid med 1-3.
Her så det ellers godt ud for Atletico, da de var foran med 1-0, men i slutfasen fik Real udlignet og fik vendt opgøret i den forlængede spilletid.
I løbet af kampen var cheftræner Diego Simeone dog ikke særlig tilfreds med kampens dommer, og derfor valgte argentineren da også at udveksle lidt ord med dommeren.
Simeone var nemlig ikke tilfreds med, at dommeren aldrig så Alvaro Moratas vej.
- Jeg spurgte dommeren med respekt, da det allerede er sket tidligere i San Sebastián. Jeg spurgte ham, om han havde et problem med Morata. Han fortalte mig, at Alvaro overdrev sine fald, men det endte jo med, at Morata måtte udskiftes.
- Der er ingen, som bekymrer sig om, at Ceballos kunne have fået sit andet gule kort i stedet. Vi er kede af resultatet, men vi er stolte over, hvordan vi konkurrerede, lyder det fra Diego Simeone ifølge Marca.
Efter nederlaget til Real Madrid er Atletico Madrid nu ude af alle pokalturneringer.
Diego Simeone indrømmer da også, at løbet er kørt i La Liga, hvor de er hele 13 point efter FC Barcelona på førstepladsen.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.
Skriv kommentar