1. Division
21/1 2021 15:19SIF opjusterer: Stort millionoverskud i vente
Silkeborg har opjusteret forventningerne til årets resultat for 2020, så forventningen nu er på mellem 22 og 24 millioner kroner før skat.
Silkeborg har opjusteret forventningerne til årets resultat for 2020, så forventningen nu er på mellem 22 og 24 millioner kroner før skat.
2020 har været et dårligt år for de fleste fodboldklubbers økonomi, men i Silkeborg er der flotte sorte tal på bundlinjen.
Torsdag har den midtjyske 1. divisionsklub opjusteret forventningerne til regnskabsåret 2020, så der nu forventes et positivt resultat på mellem 22 og 24 millioner kroner før skat.
Tidligere var forventningen et sted mellem 15 og 20 millioner kroner i overskud.
Opjusteringen skyldes blandt andet afklaring af en række hjælpepakker fra staten i forbindelse med corona-situationen, men der er fortsat en usikkerhed, da ikke alle kompensationsansøgninger er færdigbehandlede af Erhvervsstyrelsen, skriver Silkeborg i en fondsbørsmeddelelse.
Silkeborg ligger på en øjeblikkelig tredjeplads i 1. division med syv point op til førerholdene fra Viborg og Esbjerg.
18 kommentarer
Imponerende
Respekt
Virkelig godt gået SIF.....
Har de brug for hjælpepakker, når de laver overskud? Ikke specielt god stil/moral.
Det var alligevel dagens bedste grin indtil videre. :-) Tak.
Men for at svare på spørgsmålet - så ja. De har brug for de penge - lige såvel som mange andre fodboldklubber har brug for dem - eller andre erhverv (med overskud) har brug for dem.
I det mindste har SIF ikke lavet snyd med hjælpepakkerne, som andre har gjort - f.eks. AGF, som lavede en klassisk Århushistorie sidste år. Det var nu også et godt grin dengang. :-) Men blev de nogensinde straffet for det? Det må man da håbe - mener bare ikke der har været noget fremme om netop dette. Nå - lidt off-topic. Sorry.
Tillykke til SIF med det flotte resultat. Så mangler vi bare at se lignende resultater på fodboldbanen...