1/10 2020

Sevilla fik fuld valuta i de døende sekunder

Sevilla skulle bruge tillægstiden, før de fik nedbrudt Levante og sikret sig en 1-0-sejr i torsdagens La Liga-kamp på mål af Youssef En Nesyri.

Sevilla skulle bruge tillægstiden, før de fik nedbrudt Levante og sikret sig en 1-0-sejr i torsdagens La Liga-kamp på mål af Youssef En Nesyri.

La Liga

4. runde
FT

SEV

1 - 0

LEV

90'
1 0
Youssef En-Nesyri
Mål

Sevilla og Levante stod begge noteret for tre point, inden de torsdag aften mødtes i Sevilla i La Liga. 

Der var dog den lille forskel, at Sevilla blot havde spillet en enkelt kamp, mens Levante havde spillet to. 

Favoritterne Sevilla satte sig da også på opgøret fra kampens start. 

Fire minutter var der spillet, da Lucas Ocampos sendte en afslutning tæt forbi stolpen. 

Det samme var tilfældet for Munir, da han forsøgte sig efter 20 minutters spil fra kanten af feltet. 

Efter en halv times spil kom Luuk de Jong til et hovedstøds forsøg efter et fint indlæg, men afslutningen fra den hollandske angriber blev reddet af Levante-keeperen. 

Levante og Jose Morales kom dog også til afslutninger i første halvleg, da han headede tæt forbi målet i første halvlegs tillægstid. 

Men det blev ikke til scoringer i første halvleg. 

Sevilla fortsatte deres pres fra anden halvlegs start. 

Her kom Ivan Rakitic, Luuk de Jong og Lucas Ocampos alle til afslutninger i de første ti minutter af anden halvleg, men uden det lykkedes for dem at få netmaskerne til at blafre. 

Det gjorde det til gengæld for Munir i det 67. minut.

Desværre for ham og Sevilla blev scoringen efterfølgende annulleret, da Jules Kounde havde begået frispark i opspillet. 

I kampens tillægstid blev Sevilla-træner Julen Lopetegui udvist, så han måtte se resten af kampen fra tribunerne.

Her kunne han juble dybt inde i tillægstiden, da Jesus Navas sendte et indlæg ind i panden på Youssef En Nesyri, der stangede en forløsende 1-0-scoring i nettet for Sevilla. 

Det blev også kampens slutresultat, så Sevilla nu har vundet to ud af to kampe i La Liga. 

Læs også

Sevilla slog Jønsson og Co. i overtiden

Rakitic: Vigtige Neuer blev afgørende

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær de første til at kommentere.

Skriv kommentar

Seneste nyheder

0