27/9 2021

Serie 1-klub: Pokalkamp bliver på AaB-stadion

Serie 1-klubben Aalborg Freja kommer til at spille deres forestående Sydbank Pokalkamp mod Brøndby IF på naboerne fra AaB's stadion.

Serie 1-klubben Aalborg Freja kommer til at spille deres forestående Sydbank Pokalkamp mod Brøndby IF på naboerne fra AaB's stadion.

Aalborg Freja har bemærkelsesværdigt nok kvalificeret sig til 1/8-finalerne i Sydbank Pokalen, og her skal de op imod sidste sæsons mestre fra 3F Superligaen.

Der har siden lodtrækningen dog været en del palaver om, hvor kampen skulle ende med at blive spillet, for Aalborg Freja kunne ikke selv leve op til kravene for pokalfodbold mod Brøndby IF på egen bane.

De havde drømt om et fyldt Freja Park, men det kan ikke lade sig gøre.

Nu har de til gengæld fundet en anden løsning, meddeler nordjyske.dk, som har talt med Frejas formand, Jan Michael Daucke. Der er nemlig blevet lavet en aftale med AaB om at låne deres stadion, Aalborg Portland Park.

- AaB synes jo også, at den her kamp er sjov, så de vil rigtig gerne hjælpe os. Det gælder både i forhold til sikkerhedspersonale, salg i boderne og billetstruktur. Det er jeg sikker på, at vi lander en god løsning på, siger Daucke til nordjyske.dk.

Billetpriserne kommer til kampen nok også til at stige en smule fra sidste kamp i pokalen, men Daucke håber på, at man kan give medlemmer i klubben en særligt favorabel pris.

Læs også

Serie 1-klub jubler over BIF-møde: Vanvittigt

Serieklub skriver historie: Nærmest umuligt

12 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0