6/12 2020

Scholz klar på eventyr: Vinterskifte op til FCM

Alexander Scholz er klar til at komme afsted til udlandet, når det skal være, men om det allerede sker til vinter, er op til FC Midtjylland, siger Scholz.

Alexander Scholz er klar til at komme afsted til udlandet, når det skal være, men om det allerede sker til vinter, er op til FC Midtjylland, siger Scholz.

Superligaen Mesterskabsspil

25. runde
mandag 17:00

RAN

vs

FCM

FC Midtjyllands ene forsvarskrumtap Erik Sviatchenko har søndag forlænget sin aftale med klubben, og den anden, Alexander Scholz, er klar til at blive skudt afsted til udlandet.

Det fortalte Scholz efter lørdagens 2-0-sejr i Vejle, hvor FCM endnu ikke havde offentliggjort forlængelsen med Sviatchenko.

Er du ved at være for stor til FCM?

- Nej, det ved jeg ikke. Jeg prøver at gøre det så godt, jeg kan, for holdet. Der var brug for, at vi var sikre nede bagi, og Erik spillede en god kamp efter at have været ude mod Atalanta, sagde Scholz, der selv scorede i sejren, og fortsatte:

- Det har været sådan i lang tid, at det er det, at vi holder nullet, der skal sikre sejrene ligesom i sidste sæson. Det har vi ikke været så gode til i denne sæson, selv om vi indtil søndag fører Superligaen, så skal vi have nogle flere clean sheets.

Men tiltaler et udlandseventyr dig ikke efterhånden?

- Jo, det skal nok komme.

Også til vinter?

- Det må du spørge klubben om, svarede han og fortsatte:

- Jeg er klar, når det er. Der er ikke så meget betænkningstid. 

- Men jeg har prøvet at skifte i et vintervindue før, og det er sværere end at skifte i sommervinduet, fordi klubberne er midt i sæsonen, og så tænker jeg også, at vi har en mission, der skal gøres færdig her i Midtjylland med endnu et mesterskab.

Hvor kunne du godt se dig skifte hen?

- Nord, syd, øst, vest. Jeg er meget åben, og jeg tror, jeg kan spille i de fleste ligaer. Tidligere kunne man sige, jeg ikke var så duelstærk, men jeg synes, jeg er blevet okay duelstærk. Så det kan være lidt over det hele. Jeg har ingen præferencer, faktisk.

Har du en aftale med FCM om, at du kan få lov at smutte?

- Nej, det har jeg ikke.

28-årige Scholz kom til Midtjylland i 2018, og han har kontrakt til 2023.

Han har tidligere spillet for Stjarnan og siden i Lokeren, Standard Liege og Club Brügge i Belgien.

Læs også

Sviatchenko: Forlængelsen er en forpligtelse

Officielt: FCM sikrer Sviatchenko-forlængelse

Scholz ser mange bejlere til mesterskabet

Ny FCM'er: Scholz og Erik S. bliver ikke evigt

5 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0