14/8 2022

Rygtetid: Depay er tæt på Juve - får toårig kontrakt

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Carabao Cup

4. runde
ons 21. dec 20:00

MUN

vs

BUR

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Memphis Depay er tæt på Juve-skifte

Memphis Depay skiftede sidste år fra Lyon til Barcelona på en fri transfer, men kan nu allerede være på vej videre.

Den offensive kreatør har i længere tid været rygtet til Juventus, og nu lyder meldingerne på, at skiftet er ved at være på plads.

Ifølge den spanske avis Mundo Deportivo har den 28-årige hollænder nemlig indvilget i at rive sin kontrakt med Barcelona over og skifte til italienske Juventus.

Det spanske medie melder om en toårig kontrakt.

Depay spillede 38 kampe for Barca i den forgangne sæson, hvor det blev til 13 mål og to assists.

Manchester United vil hente Alvaro Morata

Det går ikke særligt godt hos Manchester United, som har tabt de to første kampe i Premier League, hvor det senest blev til et nederlag på 0-4 til Brentford.

Nu melder The Athletic dog, at der kan være hjælp på vej fra Madrid, da United efter sigende skulle være meget interesseret i Alvaro Morata.

United har nemlig været i kontakt med Atletico Madrid angående en mulig aftale, hvor en pris for spaniernes underskrift kan ende på 35 millioner euro, som svarer til 260 millioner kroner.

Dermed kan Morata muligvis se frem imod en retur til engelsk fodbold, hvor han tidligere har tørnet ud for Chelsea.

I den seneste sæson blev Morata noteret for ni mål i Serie A, da han var udlejet til Juventus.

29-årige Alvaro Morata har kontrakt med Atletico Madrid frem til sommeren 2024.

Gårsdagens rygter:

Tottenham sender fransk midtbanespiller til Napoli

Det kan blive et farvel til London for Tanguy Ndombele, som angiveligt skulle være meget tæt på et skifte til Napoli i Serie A.

Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano er Tottenham nemlig blevet enig med Napoli om en aftale, og dermed skulle Ndombele være på vej til Italien for at gennemgå lægetjekket.

Der skulle være tale om en lejeaftale mellem de to parter, hvor Napoli har sikret sig en købsoption.

Det ligner dermed endnu et lejeophold for den franske midtbanespiller, da han i den seneste sæson var udlejet til Lyon.

25-årige Tanguy Ndombele kom til Tottenham tilbage i 2019 og har kontrakt frem til sommeren 2025.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Læs også

Rygtetid: Danskerklub lune på tidl. Barca-stopper

Rygtetid: Vestergaard kan erstatte Nelsson i Galatasaray

Rygtetid: Juventus jagter Memphis Depay

Rygtetid: Manchester United jagter Leroy Sané

11 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0