Rygtetid: Juventus kigger på Tottenham-back

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk. 

Champions League Kvalifikation

playoff
I morgen 19:00

NIC

vs

AJA

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet.

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter, indtil transfervinduerne lukker.

Juventus kigger på Tottenhams Trippier

Den engelske avis The Telegraph skriver lørdag, at Tottenham er klar til at sælge højre backen Kieran Trippier til Juventus, hvis ellers der indløber et bud på omkring 210 millioner kroner.

Klubben har ifølge avisen behov for at sælge for at kunne realisere en eller flere af de handler, man planlægger i løbet af sommeren.

Den nye Juventus-træner Maurizio Sarri er ifølge avisen interesseret i at hente Tottenham-backen, hvis Juve-spilleren Joao Cancelo skifter til Manchester City, som noget kunne tyde på.

Trippier spillede ikke karrierens bedste fodbold i den netop overståede sæson, men ifølge The Telegraph mener Sarri, at Trippier vil passe fint til Serie A. 
 

Adebayor rygtes til Premier League

Emmanuel Adebayor er fri på markedet, efter han forlod tyrkiske Basaksehir, og angriberen sættes nu i forbindelse med et comeback til Premier League.

The Sun, der dog normalt ikke regnes for at være den mest pålidelige kilde, skriver i hvert fald lørdag, at West Ham er blandt de interesserede klubber i 35-årige Adebayor.

London-klubben er på udkig efter en erstatning for Andy Carroll, og avisen skriver, at Adebayor meget gerne vil tilbage til London, hvor han tidligere har spillet for Arsenal og Tottenham.

Sheffield United, Watford, Celtic og et par Serie A-klubber er ifølge The Sun også interesserede i at tilknytte angriberen.

De Ligt meldes tæt på Juventus

Matthijs de Ligt er én af sommerens store transfersagaer, og nu forlyder det, at Ajax-forsvareren har valgt Juventus. Det skriver italienske Sky og hollandske De Telegraaf.

Den italienske Sky er ikke altid den mest troværdige kilde, og de har tidligere skrevet, at De Ligt var tæt på både Barcelona og PSG.

De Telegraaf plejer at have udmærket styr på de hollandske spillere, og mediet mener at vide, at De Ligt koster Juventus op imod 70 millioner euro, og at de personlige detaljer mangler stadig at falde på plads.

De Ligt har de seneste måneder på skift været sat i forbindelse med Manchester United, Barcelona og PSG foruden altså Juventus.

Hollænderen sagde, han ville træffe sin beslutning om fremtiden efter Nations League-landskampene, der altså blev spillet i starten af juni.

Barca tæt på Valencia-målmand

Barcelona kan ifølge spanske Sport præsentere Valencia-målmanden Neto på tirsdag.

Samtidig skulle Jasper Cillessen drage den anden vej i en byttehandel, hvilket flere spanske medier de seneste dage har skrevet om.

Nu skulle den altså være god nok, og skiftet skulle blive meldt officielt ud tirsdag. Valencia er interesserede i at få handlen i hus inden udgangen af juni i forhold til Financial Fair Play-regler.

Aftalen er så, at Valencia den 1. juli køber Cillessen fri i Barca for præcis det samme beløb, som de sælger Neto for.

Den 29-årige brasilianer Neto stod fast for Valencia i sidste sæson og kan i Barcelona formentlig se frem til at skulle være reserve for Marc-Andre ter Stegen.

Ødegaard besøger Real Sociedad

Martin Ødegaard var forleden meldt i kontakt med Bayer Leverkusen, men flere klubber er altså ude efter nordmanden.

Nu er Ødegaard nemlig blevet fotograferet i lufthavnen i San Sebastian sammen med sin far Hans Erik og agent Bjørn Tore Kvarme. Billederne er taget af San Sebastian-avisen Noticias de Gipuzkoa.

Ødegaard skulle have været i dialog med sportsdirektør Roberto Olabe fra Sociedad, som har historisk gode forbindelser til Real Madrid, der jo ejer Ødegaard.

TV2 Norge og tyske Sky meldte torsdag, at Ødegaard var i Leverkusen, som tidligere har ytret offentlig interesse for nordmanden.

Real Madrid har tidligere meddelt, at man ikke vil sælge Ødegaard, og de har derfor angiveligt afvist et bud fra Ajax på 20 millioner euro.

Det ser altså nu ud til, at Ødegaard skal vælge mellem Bayer Leverkusen og Real Sociedad denne sommer.

Fredagens rygter:

James skifter snarest fra Real til Napoli

Columbianske James Rodriguez er lige nu til Copa America med sit landshold, men det har ikke fået snakken om den 27-årige midtbanespiller til at forstumme.

Det kan dog gøre meget snart, hvis man skal stole på troværdige Sky Sports Italia, som mener at vide, at James bliver offentliggjort som Napoli-spiller i de kommende timer.

Napoli og Real Madrid skulle være enige om en handel, hvor James skifter på en sæsonlang lejeaftale for omkring 37 millioner kroner, men med en købsoption næste sommer til en værdi af omkring 260 millioner.

Derudover afviser det italienske medie snak i spanske medier, om at Real Madrid skulle ønske en større pulje penge eller en permanent transfer.

Inter er enig med Sassuolo om Sensi-handel

I efteråret fik Sassuolos Stefano Sensi debut på det italienske landshold, og den vævre midtbanespiller har siden gjort det så godt, at han er blevet et varmt navn i Italien.

En af Sensis bejlere skulle være Inter, der, ifølge Gianluca Di Marzio, fredag har holdt møder med Sensis agent og Sassuolo.

Her skulle parterne være blevet enige om, at Inter betaler omkring 40 millioner for at låne Sensi med en købsoption på omkring 180 millioner kroner.

Intet er dog endnu meldt officielt ud.

Marseille vil sælge Thauvin, Payet og Strootmann

Ligue 1-klubben Marseille kan stå foran en stor udrensning denne sommer for at leve op til de økonomiske spilleregler, som UEFA har udstukket gennem FFP.

Det skriver Sky Sports, der erfarer, at profiler som Florian Thauvin, Dimitri Payet, Kevin Strootmann og Morgan Sanson alle er emner, som Marseille er klar til at sælge, hvis det rette bud skulle komme.

Blandt andet vil klubben acceptere at bytte spillere for Thauvin, der for tiden meldes i Arsenals søgelys.

Også Payet kunne ryge tilbage til England, da Everton, Leeds og West Bromwich alle meldes interesserede i franske medier, men Payets løn er så tung, at den skulle skræmme potentielle købere.

Robin Olsen spøger i Bundesligaen

Robin Olsen ligner en mand, der skal videre fra Roma denne sommer, og destinationen kan muligvis blive Werder Bremen.

Gazzetta dello Sport skriver således, at Bundesliga-klubben kan være på vej til at snuppe målmanden. Der skulle i hvert fald være interesse fra tyskerne, skriver mediet.

Mediet skriver videre, at Olsens lejr tidligere har forsøgt at vække interesse fra Premier League-klubber, men det skulle ikke have været muligt.

Den tidligere FC København-målmand skulle koste 10 millioner euro, hvilket besværliggør et salg. Corriere dello Sport skrev dog torsdag, at Roma er klar til at overveje et salg af keeperen.

Real går ind i kampen om Neymar

PSG-stjernen Neymar har været meldt på vej tilbage til Barcelona, men nu melder Real Madrid sig angiveligt ind i kampen om brasilianeren.

Ifølge flere spanske medier, blandt andet den Barcelona-baserede avis Mundo Deportivo, overvejer Real Madrid at byde cirka 970 millioner kroner plus enten James Rodriguez eller Gareth Bale for brasilianeren.

PSG har de seneste dage antydet, at klubben er klar til at sælge Neymar, som også selv skulle være interesseret i at forlade klubben, mens Real Madrid meldes interesseret i at sige farvel til både James Rodriguez og Gareth Bale.

Ifølge det brasilianske medie O Globo Esporte er det dog stadig Barcelona, som er favorit til at sikre Neymars underskrift.

Om Rygtetid:

Rygtetid er bold.dk's nye transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland.

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Læs også

Rygtetid: Rabiot er enig med Juventus

Rygtetid: United ikke skræmt af Maguire-pris

9 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

Silva: Neymar-fravær er ingen undskyldning
07:49

Silva: Neymar-fravær er ingen undskyldning

Premier League - Håbefuld Pochettino: Forlæng transfervinduet
07:34
Premier League

Håbefuld Pochettino: Forlæng transfervinduet

International - Rygtetid: PSG lægger billet ind på Dybala
07:15
International

Rygtetid: PSG lægger billet ind på Dybala

Europa League - CV kritiserer Brøndbys Europa-kampagne
07:03
Europa League

CV kritiserer Brøndbys Europa-kampagne

Ligue 1 - Tuchel: Intet Neymar-exit uden en erstatning
06:50
Ligue 1

Tuchel: Intet Neymar-exit uden en erstatning

Superligaen - Bjur om debut: Det er gået sindssygt stærkt
06:43
Superligaen

Bjur om debut: Det er gået sindssygt stærkt

International - Avis: Nice har Dolberg-aftale med Ajax
06:29
International

Avis: Nice har Dolberg-aftale med Ajax

International - AGF jagter første sejr - United mod Wolves
06:00
International

AGF jagter første sejr - United mod Wolves

La Liga - Trippier fik flot debut i Atletico-sejr
23:55
La Liga

Trippier fik flot debut i Atletico-sejr

Superligaen - Niels F: Ingen fribilletter til Brøndby-talenter
23:42
Superligaen

Niels F: Ingen fribilletter til Brøndby-talenter

Coppa Italia - Stryger og Skov Olsen videre i Coppa Italia
23:17
Coppa Italia

Stryger og Skov Olsen videre i Coppa Italia

La Liga - Valladolid gjorde det onde ved ti Betis-spillere
23:04
La Liga

Valladolid gjorde det onde ved ti Betis-spillere

Ligue 1 - PSG gik ned og tabte i Rennes
22:56
Ligue 1

PSG gik ned og tabte i Rennes

Premier League - Ærlig Roy Hodgson: Vi var ikke gode nok
22:41
Premier League

Ærlig Roy Hodgson: Vi var ikke gode nok

Premier League - Rygtetid: Real Madrid på vej med Eriksen-bud
22:19
Premier League

Rygtetid: Real Madrid på vej med Eriksen-bud

Major League Soccer - Skarp angriber udbygger flot MLS-rekord
22:16
Major League Soccer

Skarp angriber udbygger flot MLS-rekord

Eliteserien - Danskerhold fik store klø i Norge
22:02
Eliteserien

Danskerhold fik store klø i Norge

1. Division A - Thorup og Gent tog et spring mod toppen
21:51
1. Division A

Thorup og Gent tog et spring mod toppen

Superligaen - AaB-målscorer: Altid specielt for mig mod BIF
21:41
Superligaen

AaB-målscorer: Altid specielt for mig mod BIF

International - Lyngby sender Oskar Snorre til Norge
21:28
International

Lyngby sender Oskar Snorre til Norge

Mancini tror Moise Kean kan vokse i PL
21:25

Mancini tror Moise Kean kan vokse i PL

Superligaen - Brøndbys Kaiser åben for kontraktforlængelse
21:08
Superligaen

Brøndbys Kaiser åben for kontraktforlængelse

Atletico Madrid - Simeone: Transfervindue bør lukke tidligere
21:00
Atletico Madrid

Simeone: Transfervindue bør lukke tidligere

La Liga - Sevilla vandt svær kamp uden Simon Kjær
20:57
La Liga

Sevilla vandt svær kamp uden Simon Kjær

2. Division - Thisted sikrede første sejr mod Ringkøbing
20:53
2. Division

Thisted sikrede første sejr mod Ringkøbing