11/8 2022

Rygtetid: Danskerklub lune på tidl. Barca-stopper

Her er dagens udgave af rygtetid på bold.dk

Liga Cup Gruppe C

2. runde
I dag 20:45

BEN

vs

PEN

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers, hvor vi ser nærmere på de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter i Danmark og udlandet. 

Intet er endeligt her, men vi vil hver dag forsøge at gøre dig lidt klogere på de enkelte rygter.

Trabzonspor sættes i forbindelse med Marc Bartra

Jens Stryger Larsen og Andreas Cornelius kan muligvis se frem til en ny holdkammerat fra spansk fodbold.

Ifølge Mundo Deportivo har Trabzonspor udset sig centerbacken Marc Bartra, som spiller i Real Betis og har en fortid hos Barcelona og Dortmund.

Mediet skriver, at de tyrkiske mestre har lagt et bud på godt 23 millioner kroner, som Betis ikke finder tilstrækkeligt for en spiller, som var afgørende i sidste års Copa del Rey-triumf.

Omvendt har 31-årige Bartra netop påbegyndt det sidste år af sin kontrakt, og det kontrakttilbud Sevilla-klubben har givet ham, inkluderer angiveligt en lønnedgang, som stopperen er tøvende med at acceptere.

Newcastle er varme på Benficas Goncalo Ramos

Newcastle har lagt en føler ud på Goncalo Ramos, som med et hattrick var den helt store oplevelse i Benficas 4-1-sejr over FC Midtjylland i Champions League-kvalifikationskampen på Estadio da Luz.

Den 21-årige portugiser har med en række stærke præstationer tiltrukket opmærksomhed fra europæiske topklubber, og Newcastle skulle efter sigende være meget interesserede i angriberen.

Ifølge Fabrizio Romano er der igangværende forhandlinger med spilleren, mens forhandlingerne med Benfica også pågår.

PSG har angiveligt også et øje på spilleren, men franskmændenes forhandlinger er ikke så fremskredne.

Gårsdagens rygter

Jannik Vestergaard kan afløse Nelsson i Galatasaray

Victor Nelsson nærmer sig et skifte fra Galatasaray til spanske Sevilla. 

Den tyrkiske storklub skulle have udset sig danske Jannik Vestergaard som erstatningen for Nelsson. 

Det skriver det tyrkiske medie Aspor. 

De skriver, at Vestergaard er et af klubbens store transfermål denne sommer, og at de allerede har henvendt sig til Leicester.

Om Rygtetid: 

Rygtetid er bold.dk's transferrygte-univers. Her bringer og belyser vi nogle af de mange løse rygter om spiller- og trænerskifter, der florerer i ind- og udland. 

Intet er endeligt, og alt her har ikke gang på denne jord, men vores mål er at videregive så meget relevant info som muligt om de enkelte rygter og klæde dig på til turen i den store transferjungle.

Læs også

Benfica-hattrickhelt: Resultat taler for sig selv

Storspillende Benfica gav FCM meget svært udgangspunkt

4 kommentarer

Gå til forum

Seneste nyheder

0